Resultatløn

Resultatløn bør benyttes aktivt – som et ledelsesredskab til at understøtte og anerkende gode præstationer.

Hvad er resultatløn?

Resultatløn ydes i form af engangsvederlag på baggrund af en række på forhånd definerede resultatmål og udløses, når betingelserne i resultatlønsaftalen er opfyldt. Det kan aftales at gøre resultatlønstillæg pensionsgivende.

Læs mere om resultatløn i PAV

Regelgrundlag

Aftaler om resultatløn indgås mellem ledelse og tillidsrepræsentant inden for rammerne af bestemmelserne i fællesoverenskomsterne.

Resultatløn til chefer og konsulenter fastsættes af ledelsen efter forhandling med den enkelte chef eller konsulent. Det samme gælder for medarbejdere med mulighed for individuel lønforhandling.

Der er ikke afsat puljer eller fastsat formelle begrænsninger for at anvende resultatløn.

Læs mere om løn i PAV kapitel 10

Læs mere om nye lønsystemer i PAV kapitel 11