Tjenestemandspension ved sygdom

Pensionsretlige udtalelser i helbredssager for statstjenestemænd mfl.

Udbetaling af tjenestemandspension før alderspensionering til statstjenestemænd forudsætter, at Moderniseringsstyrelsen har afgivet en pensionsretlig udtalelse. Hvis pensionsudbetaling skal begrundes i sygdom, skal der indhentes en lægefaglig vurdering fra Helbredsnævnet, der vurderer helbredsgrundlaget for ydelse af svagelighedspension til tjenestemænd m.fl. i staten , folkekirken og folkeskolen samt tidligere statstjenestemænd, der har bevaret statslig tjenestemandspensionsret.

For tjenestemænd og andre ansatte, omfattet af tjenestemandsloven, skal ansættelsesmyndigheden indsende sag om pensionsretlig udtalelse til Moderniseringsstyrelsen på følgende mail-adresse:

Mens de lægelige erklæringer og anden lægelig dokumentation skal fremsendes direkte til Sekretariatet for Helbredsnævnet, der siden 1. april 2018 har været placeret i Nævnenes Hus i Viborg. Det lægelige materiale sendes til følgende mail-adresse:

Foranstående gælder også for tjenestemænd i Grønland, for folkeskoletjenestemænd, jf. LBK nr. 522 af 18/5 2017 og for civilarbejdere, jf. LBK nr. 254 af 19/3 2004.

På denne side findes oplysninger om pensionstyper. Mens oplysninger om sagsgange i relation til  Sekretariatet for Helbredsnævnet kan ses på https://naevneneshus.dk

Tjenestemandspension på grund af sygdom

For tjenestemænd m.fl. skal der før uansøgt afsked indhentes en pensionsretlig udtalelse fra Moderniseringsstyrelsen, og i sager om pension på grund af helbredsforhold skal  Moderniseringsstyrelsen indhente en udtalelse fra Helbredsnævnet.

Helbredsnævnet foretager en lægefaglig vurdering af den pågældende tjenestemands tjenstdygtighed set i forhold til tjenestemandens stilling eller en anden passende stilling.

Arbejdsgiveren kan indledes en helbredssag for en tjenestemand, hvis sygefravær eller andre årsager, som er relateret til dennes helbred, indebærer, at den pågældende medarbejder ikke kan passe sit arbejde fyldestgørende.

Tjenestemandspension på grund af sygdom omfatter følgende pensionstyper:

  • Svagelighedspension, herunder kvalificeret svagelighedspension
  • Tilskadekomstpension
  • Opsat pension

Under de enkelte pensionstyper findes sagsskemaer og vejledninger samt oplysninger om, hvem der kan indsende en sag til helbredsvurdering i Helbredsnævnet.

Sådan indsendes en helbredssag til Moderniseringsstyrelsen

Send så vidt muligt sagen digitalt enten via digital post (e-boks). Sagsskema og øvrige relevante dokumenter skal vedhæftes som separate filer.

Sager om tjenestemænd i staten og andre, hvor der skal indhentes en pensionsretlig udtalelse, sendes digitalt enten via digital post (e-boks) til Moderniseringsstyrelsen () eller som sikker e-mail til Moderniseringsstyrelsen på . Alternativt kan materialet sendes pr. brev til Moderniseringsstyrelsen, Landgreven 4, Postboks 2193, 1017 København K.

Sager om kommunale og regionale tjenestemænd eller medlemmer af de statslige pensionsordninger eller statsgaranterede pensionskasser skal indsendes direkte til Sekretariatet for Helbredsnævnet på . Helbredsnævnet vil herefter behandle sagen og afgive en helbredsmæssig udtalelse. Alternativt kan materialet sendes pr. brev til Nævnenes Hus, Sekretariatet for Helbredsnævnet, Toldboden 2, 8800 Viborg.

Lægeerklæringer kan sendes direkte fra lægen

Lægeerklæringer og speciallægeerklæringer er fortrolige oplysninger, som ikke må komme ansættelsesmyndigheden i hænde uden tjenestemandens godkendelse. De kan derfor sendes som digital post (via e-boks) direkte fra lægen/speciallægen til Sekretariatet for Helbredsnævnet (). Alternativt kan de lægelige oplysninger sendes i en lukket kuvert som en del af den samlede sagsforelæggelse, eller separat i et brev stilet direkte til Sekretariatet for Helbredsnævnet.

Hent "Vejledning: Sådan skriver du til Helbredsnævnet via e-boks" (pdf)

Find mere info om brug af digital post og oprettelse af en digital postkasse

Husk al relevant dokumentation, ellers forsinkes sagen

Dokumentation for tjenestemandens helbredsforhold er nødvendig for, at det kan vurderes, om der er grundlag for at yde tjenestemanden en pension. Hvis det fremsendte materiale indeholder tilstrækkelig og dækkende dokumentation for tjenestemandens helbredsforhold, kan sagsforløbet blive kort.

Sagsforløbet vil dog afhænge af, om der i den konkrete sag er behov for at indhente yderligere lægelige oplysninger, herunder speciallægeerklæringer.

Det kan anbefales, at arbejdsgiver:

  • ved første forelæggelse af sagen beder tjenestemanden (til brug for Helbredsnævnets vurdering) fremskaffe erklæring fra egen læge, suppleret med alle de journaloplysninger, der er udarbejdet om pågældendes sygdom såvel hos egen læge, som   hos speciallæger og evt. hospitalsafdelinger.
  • i tilfælde, hvor der skal fremskaffes en speciallægeerklæring – er opmærksom på, at det er arbejdsgivers ansvar at sætte tidsrammer for tjenestemandens indhentelse af speciallægeerklæringen og at følge op over for tjenestemanden om, hvornår erklæringen forventes indsendt/indsendes til Helbredsnævnet.

Et sagsforløb tager typisk to måneder, når alle oplysninger er modtaget i sagen. Under de enkelte pensionstyper, er det nærmere anført, hvilke oplysninger der skal sendes ind.

Det er erfaringen, at der ofte er behov for at indhente speciallægeerklæringer, fordi erklæring fra egen læge ikke altid er nok til at dokumentere tjenestemandens helbredsforhold.Sådan indsendes en helbredssag til Moderniseringsstyrelsen.