Opsat pension

Her kan du finde information om, hvem der kan søge om udbetaling af opsat pension, samt hvilke oplysninger ansøgningen skal indeholde.

En person med ret til opsat pension kan få den udbetalt, når Helbredsnævnet har vurderet, at personens generelle erhvervsevne er nedsat til 50 pct. eller derunder. 

Hvordan forelægges en sag om udbetaling af en opsat pension på grund af helbred?

En forhenværende statstjenestemand mv., der har ret til en opsat pension fra staten, eller en repræsentant for den pågældende med fuldmagt til at agere på dennes vegne kan starte/rejse sag om udbetaling af opsat pension på grund af erhvervsevnenedsættelse.

Sagen rejses over for Sekretariatet for Helbredsnævnet med lægelige dokumentation, der sendes til .

Når Helbredsnævnet har afgivet en lægelig vurdering af sagens lægelige akter, sørger Sekretariatet for Helbredsnævnet for at videresende vurderingen til Moderniseringsstyrelsen, der afgiver udtalelse til den pågældende om ret til udbetaling af den opsatte pension. Kopi af udtalelsen sendes til Udbetaling Danmark, der beregner og udbetaler tjenestemandspensioner.