Forhandlingsparter i staten

Finansministeriet har kompetence til at indgå overenskomster og aftaler for de ansatte i staten. De generelle spørgsmål forhandles mellem Finansministeriet og CFU, mens Moderniseringsstyrelsen forhandler med medlemsorganisationerne om de enkelte organisationsaftaler.

På arbejdstagernes side er der et stort antal organisationer, der hver især forhandler for deres medlemmer. Figuren nedenfor viser, hvilke centralorganisationer, der er på statens område, og hvordan de har valgt at organisere sig.

Centralorganisationerne på statens område

Fællesskabet SKAF (Stats og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab)

CO10 og LC har etableret fællesskabet SKAF (Stats og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab). De har sammen med OAO (Det Statslige Område) og den del af AC, som repræsenterer tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte akademikere, et fælles forhandlingsudvalg kaldet CFU (Centralorganisationernes Fællesudvalg).

Hvad indgår i forhandlingerne på statens område?

Generelle spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår og rammeaftaler om fx ferie, barsel og kompetenceudvikling indgår i forhandlingerne mellem Finansministeren og CFU.

Selvstændige forhandlinger og kollektive overenskomster

AC er ikke repræsenteret af CFU for så vidt angår de overenskomstansatte akademikere. Det betyder, at der føres selvstændige forhandlinger mellem Moderniseringsstyrelsen og AC for denne gruppe.

Kollektive overenskomster, der fastlægger specifikke løn- og ansættelsesvilkår for de forskellige personalegrupper indgås mellem Moderniseringsstyrelsen og de enkelte medlemsorganisationer.

Forhandlingerne er på enkelte områder delegeret til øvrige ministerier, styrelser og institutioner

Dette sker, når forhandlingerne omhandler personalegrupper, som kun findes inden for det pågældende område. For eksempel overenskomster for forsvarets personel og specifikke grupper på Det Kongelige Teater.