Kompetenceudvikling

En systematisk tilgang til kompetenceudvikling sikrer, at arbejdspladsens medarbejder har de rette kompetencer til at håndtere fremtidens udfordringer for statens arbejdspladser.

Strategisk fokus på kompetenceudvikling

Det er god arbejdsgiveradfærd, når kompetenceudviklingen af medarbejdere og ledere tager udgangspunkt i institutionens aktuelle og fremtidige strategiske kompetencebehov.

Det er vigtigt, at der tages afsæt i en differentieret og prioriteret tilgang til, hvilke kompetencer der kræves i forskellige roller og på forskellige stillingsniveauer. Kompetenceudvikling er tillige et væsentligt element i sikringen af den enkelte medarbejders employability.

Det bør sikres, at der anvendes den mest effektive sammensætning af redskaber til kompetenceudvikling, herunder kompetenceudviklingstilbud som for eksempel talentprogrammer, lederudviklingsprogrammer, generelle og fagspecifikke kurser, læring i jobbet, jobrotationsordninger og coaching/mentorordning.

Læs mere om strategisk kompetenceudvikling

Kompetencesekretariatet

Kompetencesekretariatet er et partsfællessekretariat nedsat af Moderniseringsstyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), og har til formål at understøtte statens arbejdspladser i deres arbejde med kompetenceudvikling.

Læs mere om det strategiske og systematiske arbejde med kompetenceudvikling, om medarbejderudviklingssamtaler (MUS), samt om hvor I kan søge rådgivning og økonomisk støtte til kompetenceudvikling på Kompetencesekretariatets hjemmeside