Rådgivning på arbejdsgiverområdet

Moderniseringsstyrelsens rådgivning på arbejdsgiverområdet fokuserer på anvendelse og fortolkning mv. af Moderniseringsstyrelsens egne regler, herunder tjenestemandsloven og tjenestemandspensionsloven med tilhørende bekendtgørelser og cirkulærer samt overenskomster og aftaler mv., der er indgået af styrelsen selv.

Andre ministeriers lovgivning

Moderniseringsstyrelsen rådgiver derfor ikke om anden regulering, der knytter sig til arbejdsgiverrollen, men hvor Finansministeriet ikke har ressortansvaret. Det gælder fx virksomhedsoverdragelsesloven, funktionærloven og persondataloven.

Moderniseringsstyrelsen henviser derfor fortolkning af og rådgivning om andre retsområder til det ministerium/den myndighed, som har ressortansvaret for området. Det kan sikre, både at rådgivningen altid er opdateret, og at det ansvarlige ministerium/den ansvarlige myndighed løbende får kendskab til alle aktuelle spørgsmål og problemstillinger på ressortområdet.

På visse områder er anden lovgivning dog så tæt koblet til rådgivningen om Moderniseringsstyrelsens egne regler, at denne lovgivning nødvendigvis må inddrages som led i Moderniseringsstyrelsens rådgivning om styrelsens regler. Det gælder fx i forhold til ferie- og barselsaftalerne, afskedigelsessager samt personaleoverførsler.

Direkte kontakt til Moderniseringsstyrelsen

Moderniseringsstyrelsen yder rådgivning til følgende statslige institutioner:

  • Departementer (herunder koncernfælles HR-funktioner på ministerieniveau)
  • Domstolsstyrelsen
  • DSB’s hovedkontor
  • Banedanmarks hovedkontor
  • Rigspolitiet
  • Direktoratet for Kriminalforsorgen
  • Forsvarsministeriets Personalestyrelse
  • Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
  • Styrelsen for Undervisning og Kvalitet
  • Dansk Røde Kors
  • Områder, hvor der med vedkommende ministerium er aftalt en særlig rådgivnings- eller implementeringsindsats.

Institutioner på ovenstående liste kan mandag til fredag i tidsrummet 9.00 – 16.00 kontakte Moderniseringsstyrelsen telefonisk på +45 2540 9723 eller via e-mail på , hvor en rådgiver vil være klar til at tage imod henvendelsen og sørge for, at den besvares hurtigst muligt.

Øvrige institutioner, der søger rådgivning på arbejdsgiverområdet, bedes henvende sig til eget ressortministerium.

Overenskomststridige arbejdsstandsninger og kollektive overtrædelser af tjenestemandslovens § 10 mv. skal dog fortsat indberettes direkte til Moderniseringsstyrelsen.

Læs mere om Indberetning af overenskomststridige arbejdsstandsninger og kollektive overtrædelser i Finansministeriets cirkulære af 5. oktober 2000 (Perst.nr. 076-00)

Henvendelser fra ansatte og tidligere ansatte

Nuværende eller tidligere tjenestemænd kan søge rådgivning om pension hos Udbetaling Danmark eller Moderniseringsstyrelsen.

Beregning af tjenestemandspension, herunder opsat pension

Henvendelser rettes til Udbetaling Danmark på telefon +45 7012 3200 mandag til fredag kl. 9.00 – 14.00

Tjenestemandspension i øvrigt

Henvendelser rettes til Moderniseringsstyrelsen på telefon +45 2540 9720 mandag til fredag, kl. 9.00 – 12.00 eller sendes til e-mail

Øvrige henvendelser

Øvrige henvendelser fra nuværende eller tidligere ansatte i staten vedrørende Moderniseringsstyrelsens regler skal som udgangspunkt rettes til vedkommendes ansættelsesmyndighed.

Læs mere om Moderniseringsstyrelsens arbejde inden for arbejdsgiverområdet