Indkøb i tal

Den offentlige sektor køber hvert år ind for ca. 300 milliarder kroner hos private virksomheder. Af disse står staten (eksklusive selvejersektoren) for ca. 37 milliarder kroner. Fx køber staten hver år for ca. 200 millioner kroner computere, ca. 280 millioner kroner rengøring og ca. 35 millioner kroner kuglepenne, post-its og andre kontorartikler.

Alle indkøb lige fra den enkelte kuglepen til en politibil kategoriseres inden for en specifik indkøbskategori, så statens institutioner kan holde styr udgifterne og sikre, at statens indkøbsaftaler overholdes.

Indkøbene fordeler sig på følgende områder:

Institutionsspecifikke indkøb er indkøb, som kun købes af få statslige institutioner. Det kan være alt lige fra en supercomputer til at forudsige vejret i DMI, balletsko i Det Kongelige Teater, træer til at plante ny skov i Naturstyrelsen til en kampvogn i Forsvaret. Det institutionsspecifikke indkøb udgør ca. 15 mia. kr. af statens samlede indkøb.

Stadig stort potentiale for nye fælles indkøbsaftaler

Ca. 10 pct. af de samlede indkøb i den offentlige sektor er dækket af de fællesstatslige aftaler i SKI og Statens Indkøbsprogram.

Selvom en stor del af indkøbene er institutionsspecifikke, er der således stadig et stort potentiale for bedre offentlige indkøb ved at samle og koordinere de statslige indkøb i fælles aftaler.

Bedre aftaler giver bedre økonomi

Siden 2007 har de fællesstatslige aftaler hvert år givet bedre priser og vilkår på en række indkøbsområder. De besparelser, som indkøbsaftalerne giver, indgår i de årlige forhandlinger om finansloven. Indkøbsprogrammet har foreløbig betydet et ekstra økonomisk råderum på 1,5 milliarder kroner – hvert år. Penge, der spares på bedre indkøb af f.eks. kontorartikler og konferencer, kan Folketinget derfor anvende til andre og mere relevante prioriteter – f.eks. mere politi, skattelettelser, grøn omstilling, ældrepleje, længere dagpengeperiode eller noget helt sjette.

Med den fortsatte udvikling af indkøbsområdet er det målet, at vi både får bedre, billigere og mere bæredygtige produkter, og at vi samtidig frigiver penge til samfundets mest presserende opgaver.

Fælles aftaler og smallere sortimenter

Mange af de varer vi bruger i staten er de samme og skal kunne de samme ting. Derfor giver det god mening at samle indkøbene på fælles aftaler, fordi leverandørerne så har mulighed for at høste stordriftsfordele i både egne indkøb og administration. For at gøre disse muligheder så store som muligt, har indkøbsprogrammet samtidig søgt at standardisere sortimentet i aftalerne. Tanken er, at vi ved at købe færre forskellige ting kan få det billigere, fordi leverandørerne har bedre muligheder for at optimere deres forretningsgange og produktioner.

De besparelser, vi finder her, kan så bruges til at prioritere andre ting i finansloven og dermed skabe mere værdi for borgerne.