Datainformeret beslutningsstøtte

Datainformeret beslutningsstøtte bidrager til, at de daglige beslutninger træffes på et informeret grundlag af præcise og styringsrelevante oplysninger.

Topledere og chefer er datainformerede, når deres beslutninger er understøttet af løbende input fra få styringsrelevante data. Datainformerede beslutninger styrker informationsniveauet og evnen til at kunne træffe prioritering og korrigerende handlinger, når der er behov herfor og understøtter derved værdiskabelsen af institutionens arbejde.

Stabsfunktioner spiller en central rolle i skabelsen af datainformeret beslutningsstøtte. At skabe datainformeret beslutningsstøtte kræver faglig indsigt i opgavevaretagelsen og stærke analytiske evner. De styringsrelevante data udpeges lokalt sammen med relevante aktører og med afsæt i den faglige viden. Data indeholder relevante oplysninger om økonomi, medarbejdere, effekt og kvalitet af indsatsen for borgere eller brugere. Udviklingen af datainformeret beslutningsstøtte kræver et kontinuerligt udviklingsarbejde, der bl.a. forholder sig til hvad der er styringsrelevante registreringer, datakilder, -systemer, -kvalitet, -opdaterings-hyppighed.

At lede og styre datainformeret kræver nye kompetencer. Det omfatter kompetencer til at anvende data til læring, faglig udvikling og som understøttelse til at træffe bedre beslutninger.