Evaluering af offentlig ledelse

Staten, KL og Danske Regioner er i forbindelse med aftalen om ledelse og kompetencer i den offentlige sektor blevet enige om i samarbejde med Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse at udvikle et værktøj til lederevaluering af høj kvalitet for alle ledere i den offentlige sektor.

Hvorfor evaluering af den offentlige ledelse

Det er vigtigt, at ledere løbende får feedback på egen ledelse. Evalueringerne skal dels kunne bruges lokalt som dialog- og udviklingsredskab og dels kunne generere et landsdækkende overblik over offentlig ledelse, som kan bruges i den brede ledelsesdebat, til at vurdere behovet for nye ledelsesinitiativer i stat, regioner, kommuner og til forskning.