Hvordan bruges præstationsafhængig løn bedst som motivationsredskab i staten?

Moderniseringsstyrelsen har undersøgt brugen af to typer af præstationsafhængig løn i staten: Resultatløn og engangsvederlag. Analysen klarlægger blandt andet, at flere chefer modtager præstationsafhængig løn over tid, mens andelen af den faste løn er konstant.

Præstationsafhængig løn er blevet mere udbredt i staten

Analysen viser bl.a., at resultatløn og engangsvederlag gennem de sidste 15 år er blevet mere udbredt i staten. Konkret fik 49 pct. af chefer i staten præstationsafhængig løn i 2003. Til sammenligning var andelen 88 pct. i 2017. Dette indikerer, at brugen af resultatløn og engangsvederlag er vidt udbredt i staten. Men selvom antallet af chefer, der modtager præstationsafhængig løn, er steget, er de enkelte udbetalinger ikke blevet større over tid. Udbetalinger udgør både i 2002 og 2017 nemlig i gennemsnit 7,4 procent af den samlede løn for de chefer, som modtager resultatløn.

""

Præstationsafhængigløn som aktivt ledelses- og motivationsværktøj

Analysen har identificeret to overordnede formål med præstationsafhængig løn: Dels tilskyndelse til at nå bestemte mål, dels bagudrettet anerkendelse af særligt gode præstationer. Præstationsafhængig løn bliver i de fleste tilfælde anvendt som et aktivt ledelsesredskab i overensstemmelse med disse formål.

Dog viser analysen også, at enkelte institutioner ikke umiddelbart anvender præstationsafhængig løn som et aktivt ledelsesredskab. Dette ses ved, at der udbetales det samme beløb til alle chefer, eller ved at der udbetales det samme beløb år efter år. Samtidigt viser en undersøgelse fra Rigsrevisionen, at resultatlønskontrakter i nogle tilfælde bliver indgået for sent på året, og at der andre steder ikke er den nødvendige dokumentation for, hvordan lederne har nået målene.

Anbefalinger til bedre brug af præstationsafhængig løn

For at bidrage til, at præstationsafhængig løn bliver brugt efter hensigten, følger Moderniseringsstyrelsen derfor op på analysen med nye retningslinjer, eksempler på god praksis i forhold til præstationsafhængig løn og bedre løndata.

Retningslinjerne skal klart definere forskellen mellem resultatløn og engangsvederlag og vise, hvilke rammer der bør være for dokumentation i forbindelse med de to typer af præstationsafhængig løn. Eksemplerne på god praksis skal fungere som inspirationsmateriale, der viser, hvordan statslige institutioner bør bruge resultatløn og engangsvederlag, så værktøjerne understøtter kerneopgaverne. Til sidst skal adgangen til bedre løndata hos de lokale ledelser skabe gennemsigtighed ift. om den præstationsafhængige løn varierer år for år efter de aftalte mål og resultater.