Systemopsætninger

Opgaven med at sætte systemerne op til de ressortomlagte ministerier og styrelser kan begynde, når delingsaftalerne mellem ministerierne er på plads.

Implementeringerne af systemerne sikrer, at de ressortomlagte ministerier og styrelser kommer sikkert igennem opsætningen af:

  1. Statens Lønsystem
  2. Navision Stat
  3. GIS-integration til standardfagsystemer
  4. IndFak
  5. RejsUd
  6. Campus
  7. Statens eRekruttering og Job i Staten
  8. PowerBI/LDV (standard rapporter)

Derudover er Moderniseringsstyrelsen i øjeblikket ved at implementere: Statens Budgetsystem, Statens HR-system og Digitalt indkøb. Implementeringsplanerne vil blive tilpasset ressortomlægningen.

Milepæle

Processen med at implementere systemerne forventes at tage tre måneder og indeholder følgende milepæle for de berørte ministerier:
(Tidsfristen ved hver milepæl er vejledende med forbehold for ferie m.m.)

 Dag 0  Den kongelige resolution
 Dag 45  Virksomhedsoprettelse/tilpasninger er gennemført
 Dag 80  Lønflytning af medarbejdere i Statens Lønsystem (SLS) er gennemført 
 Dag 80  Navision-regnskabet, IndFak og RejsUd er opsat og tilpasset
 Dag 90  Øvrige systemer er opsat og tilpasset
 Dag 95  Statens LDV/BI er opsat og tilpasset efter første lønkørsel


Faglige vejledninger

Her finde du Brugervejledninger for ressort- og organisationsændringer i Statens Lønløsning.

Under implementeringen af systemerne vil Moderniseringsstyrelsen sikre, at der løbende bliver henvist til de relevante vejledninger, blanketter, opsætningsark til systemerne, bedste praksis mv. 

Statens Administration deltager i arbejdet og udsender information og kortfattede vejledninger om de enkelte blanketter og fuldmagtsadgange, som du skal oprette i forhold til Statens Administration.

Kontaktoplysninger

Her finder du kontaktoplysningerne, hvis du har spørgmål til systemopsætninger