Indkøb i staten

Staten (eksklusiv selvejesektoren) købte i 2016 ind for knap 37 mia. kr.

Institutionsspecifikke indkøb udgør størstedelen af statens forbrug

Staten køber hvert år et hav af forskellige varer, tjenesteydelser og andet, som bruges i den daglige drift. Alt indkøb lige fra den mindste papirclips til en politibil kategoriseres i regnskabssystemet, hvor det gives en indkøbskategori, så statens institutioner kan holde styr på deres udgifter og sikre, at statens indkøbsaftaler overholdes.

De største indkøbskategorier er institutionsspecifikke varer og tjenesteydelser

Institutionsspecifikt indkøb er indkøb, som kun købes af få institutioner. Det kan være alt lige fra en supercomputer til at forudsige vejret i DMI, balletsko i Det Kongelige Teater, træer til at plante ny skov i Naturstyrelsen til en kampvogn i Forsvaret. Det institutionsspecifikke indkøb udgør 15 mia. kr. af statens samlede indkøb. 

Efter det institutionsspecifikke indkøb er den næststørste selvstændige udgiftspost bygningsdrift og bygningsvedligehold, som ligger under diverse tjenesteydelser og udgjorde 2 mia. kr. i 2016. Herefter kommer outsourcet It-drift også under diverse tjenesteydelser med en udgiftspost på 1,7 mia. kr. De indkøbskategorier, som staten bruger færrest penge på, er repræsentation og kontormaskiner, som ligger under diverse varekøb.

Forsvaret køber mest ind

Der er stor forskel på ministeriers størrelse, og dermed hvor store deres indkøb er. Forsvaret udgør den største andel af statens indkøb. Forsvaret købte ind for omkring 11 mia. kr. i 2016. Herefter følger Transport-, Bygnings- og Boligministeriet med et årligt indkøb i 2016 på 5,2 mia. kr. Herunder finder vi blandt andet BaneDanmark og Vejdirektoratet, der afholder udgifter til infrastrukturen i Danmark.

Justitsministeriet købte i 2016 ind for 4,3 mia. kr., herunder er det særligt Rigspolitiets og Kriminalforsorgens udgifter, som trækker op. Det fjerdestørste ministerområde i 2016 var Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har udgifter for knap 3 mia.