Markedsdialog

Teknisk dialog med markedet giver værdifuld viden til det kommende genudbud af Statens Lønløsning

I forbindelse med genudbuddet af Statens Lønløsning er interesserede leverandører blevet inviteret til dialog om genudbuddets perspektiver. Markedsdialogen består af et fælles markedsdialogmøde og individuelle dialogmøder med de leverandører, som har tilkendegivet interesse herfor.

Markedsdialogen blev blandt andet offentliggjort i EU’s TED database.

Læs offentliggørelsen af meddelelsen her i EU's TED-database

Det fælles markedsdialogmøde

Den 11. februar 2019 afviklede Moderniseringsstyrelsen det fælles markedsdialogmøde om genudbuddet af Statens Lønløsning. Her på siden kan man finde dels præsentationen fra det fælles markedsdialogmøde, dels et referat af dialogmødet, som også samler op på deltagernes spørgsmål og kommentarer.

Individuelle dialogmøder

I perioden fra 20. februar til 1. marts 2019 har Moderniseringsstyrelsen afholdt individuelle dialogmøder. På baggrund af leverandørernes mange brugbare input til genudbudsprojektet, ønsker Moderniseringsstyrelsen at udvide rammerne for markedsdialogen ved at invitere leverandørerne til at sende skriftlige bidrag og give leverandørerne mulighed for flere individuelle dialogmøder. Formålet med dette er at skabe et endnu bedre grundlag for udbudsmaterialet. 

Der foreligger ikke nogen begrænsning ift. hvilke tematikker, som de skriftlige bidrag eller møderne kan adressere, men leverandørerne skal være opmærksomme på, at disse er underlagt reglerne for aktindsigt. Samtidig bedes leverandørerne være specifikke ift. hvilke temaer/emner, de ønsker at drøfte med Moderniseringsstyrelsen. Aktører, der ikke har deltaget på det fælles markedsdialogmøde eller de individuelle dialogmøder kan også deltage.