Sidste nyt om Statens BI

Det sidste nye i Statens BI er møder i BI-netværket og udrulningen af Power BI som visningsværktøj for Statens BI.

Maj 2018

Nyt fra BI-netværk for statslige – og selvejende institutioner

I juni afholdes de første møder i de seks grupper i BI-netværket. Fokus på møderne vil være, at deltagerne lærer hinanden at kende i grupperne og sparrer om aktuelle emner i arbejdet med business intelligence (BI).

BI-netværket består af fire netværksgrupper for deltagere fra statslige institutioner samt to grupper for deltagere fra selvejende institutioner. I juni bliver første runde af møder i de enkelte grupper afholdt, og dagsordenen omfatter datasikkerhed, samt hvordan man kommer godt i gang med at anvende Power BI. Deltagerne vil blive inspireret med ny viden udefra samt få konkrete redskaber og ideer med hjem. 

I Moderniseringsstyrelsen glæder vi os til at facilitere netværket og ambitionen er, at de statslige og selvejende institutioner kan vidensdele om anvendelsen af data samt dele erfaringer med BI-værktøjer, rapportering, teknologi, analysemetoder mv.

Vil du vide mere?

Der blev afholdt kickoff møder for de statslige og selvejende institutioner i Moderniseringsstyrelsen henholdsvis d. 14. marts og 19. april.

På grund af overvældende interesse har det været nødvendigt at sætte en begrænsning på to deltagere per institution. Det er naturligvis op til den enkelte institution at beslutte hvem, der repræsenterer institutionen i netværket.

Vil du vide mere, eller har du input/spørgsmål, kan du kontakte specialkonsulent Line Laudrup, 3395 1967 / 

Læs mere om Moderniseringsstyrelsens arbejde med Business Intelligence i staten

Læs mere om BI-netværket

April 2018

Visualisering af data med Power BI

Med Power BI kan man fremstille visuelle dashboards, og der er mulighed for, at man selv kan trække og analysere relevante data. 

I juni 2017 blev værktøjet lanceret til visning af data i Statens Benchmarkdatabase. De institutioner, der har Statens IT som it-leverandør har Power BI til rådighed via Statens ITs Software Center. 

Værktøjet kan også hentes gratis fra Microsofts hjemmeside.

Power BI kan hente data fra de forskellige datavarehuse, der er til rådighed fra de fælles administrative systemer.

Power BI i LDV

I januar 2018 vil Power BI være til rådighed via LDV 3.0. På den måde kan institutionerne i staten få vist data fra LDV i Power BI og opsætte eksempelvis dashboards og rapporter.

Læs om hvordan du kommer på kursus i Power BI via LDV 

Læs mere om Power BI på Microsofts hjemmeside