Statslig arbejdsplads nomineret til ArbejdsmiljøPrisen 2016

16-11-2016
Arkiv

ArbejdsmiljøPrisen uddeles den 24. november 2016. Syddansk Erhvervsskole er nomineret i kategorien Arbejdsulykker.

Torsdag den 24. november 2016 bliver det afgjort, hvem der vinder den årlige arbejdsmiljøpris i de fire kategorier Arbejdsulykker, Muskel-skeletpåvirkninger, Psykisk arbejdsmiljø og Samarbejde om arbejdsmiljø.


Den statslige arbejdsplads Syddansk Erhvervsskole er nomineret til prisen i kategorien Arbejdsulykker. Skolen er nomineret, fordi det på kun et år er lykkedes at halvere antallet af ergonomi- og faldskader.

Læs mere om skolens forebyggende arbejde her


Hvis du vil vide mere om, hvem der ellers er nomineret til ArbejdsmiljøPrisen 2016, og om selve prisuddelingen, kan du læse mere på ArbejdsmiljøPrisens hjemmeside.