Rammeaftale vedrørende indkøb af netværkskomponenter er indgået

06-01-2017
Indkøb

Netværkskomponentaftalen trådte i kraft den 6. januar 2017.

Moderniseringsstyrelsen har indgået rammeaftale vedrørende indkøb af netværkskomponenter, tilbehør og tilknyttede serviceydelser (Netværkskomponentaftalen).

Der er indgået rammeaftale med tre leverandører: Axcess A/S, Hewlett-Packard ApS og NetNordic Denmark A/S, NetNordic Enterprise Communications A/S og Huawei Technologies ApS. Leverandørerne er valgt efter tildelingskriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet.

Aftalen trådte i kraft den 6. januar 2017 og er gældende i to år frem til 31. december 2018, med mulighed for at Moderniseringsstyrelsen kan forlænge aftalen med yderligere 2 gange 12 måneder.

Aftalen er forpligtende for staten. Kommuner, Regioner, Danmarks Nationalbank, Folketinget, Dansk Institut for Internationale Studier, Institut for Menneskerettigheder, Grønlands Selvstyre og Færøernes Hjemmestyre (for lokationer i Danmark) samt en række selvejende institutioner vil også kunne gøre brug af aftalen.

Priser og kontraktvilkår vil snarest blive gjort tilgængelige på www.statensindkob.dk (loginbeskyttet).