Fremtidens Navision Stat – den bedste løsning

03-04-2018
Digitale løsninger

Moderniseringsstyrelsen vil sikre, at vi også i fremtiden udbyder den bedste systemunderstøttelse til at økonomistyre i staten.

For at sikre, at Moderniseringsstyrelsen, også på lang sigt, kan imødekomme de statslige myndigheders høje forventninger til systemunderstøttelsen af en effektiv økonomistyring, igangsætter vi nu en markedsafdækning, med det formål at undersøge, om Navision Stat også fremadrettet er den bedste løsning for vores kunder.

Markedsafdækningen sker som en hel naturlig del af Moderniseringsstyrelsens systemejerskab, og dermed med udgangspunkt i et ansvar for fortsat at drive og udvikle en sammenhængende portefølje af fællesstatslige administrative systemer. Dette dels ved at understøtte en enkel og værdiskabende styring i de statslige institutioner, dels ved at være katalysator for datadrevet udvikling i staten.

Høj brugertilfredshed

Siden 1998 har Navision Stat understøttet den lokale økonomistyring for statslige institutioner og anvendes i dag af mere end 400 statslige og selvejende myndigheder.

Navision Stat er løbende blevet opdateret med de nyeste frigivelser fra Microsoft, ligesom løsningen kontinuerligt udvides med ny statslige funktionalitet for, på et hvert givet tidspunkt, at understøtte: Gældende lovgivning, yderligere effektivisering af de økonomiadministrative processer samt udveksling af data med øvrige systemer i Statens ERP-løsning.

Navision Stat scorer højt i både de årlige generelle brugertilfredshedsmålinger, og de kvartårlige mere applikationsspecifikke brugertilfredsundersøgelser. Præcis sådan som det forventes af et modent produkt.

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til den kommende markedsafdækning, er du velkommen til at kontakte udviklingschef Carina Sørensen,