Hele paletten af kompetenceudvikling i det nye Campus

09-04-2018
Systemer

Medarbejdere i det offentlige har mulighed for at få bedre overblik over deres kompetenceudvikling i det nye Campus fra den 3. april. Funktionaliteten er nemlig blevet udvidet, brugergrænsefladen har fået et stort løft, og det er blevet lettere at navigere i systemet.

Ud over et mere brugervenligt og grafisk pænere Campus, følger nye muligheder og ny funktionalitet med den nye udgave af Campus, Campus Cloud:

  • Deltag i grupper og netværk både internt i institutionen og på tværs af den offentlige sektor
  • Hent Campus app’en ned på din smartphone og tag e-læringskurser på farten
  • Følg med i de nyeste opdateringer i dine grupper via dit nyhedsfeed på forsiden af Campus

Se vores intro-video om Campus Cloud:

Tag et kig på den nye version af Campus (kræver login)

Mange muligheder i Campus Cloud

På nuværende tidspunkt bruges Campus hovedsageligt til kurser, uddannelser og e-læring. Men systemet har mange moduler, som kan dække flere processer inden for kompetenceudvikling. Det indeholder kompetencestyring, MUS, målstyring, præstationsledelse og social læring.

Hvis I er interesserede i at få en præsentation af de mange muligheder i Campus, kan I skrive til forretningskonsulent Sofie Hansen via e-mail: .