Navision Stat går agilt

20-02-2018
Systemer

De statslige institutioner, som bruger Navision Stat, vil fremover opleve, at funktionaliteten løbende forbedres og at uhensigtsmæssigheder hurtigere kan rettes. Det er resultatet af at Navision Stat overgår til en mere agil udviklingsmetode. Ændringen omfatter indtil videre Navision Stat databaser under Moderniseringsstyrelsens systemansvar, der driftes hos Statens It.

Månedsvis Navision Stat opdateringer

Pr. 01.01.2018 opdateres Navision Stat databaser under Moderniseringsstyrelsens systemansvar, fx alle databaser, der serviceres af Statens Administration, på månedsbasis. Dette sker som et led i en fortsat mere og mere agil produktudvikling, hvor vi gerne vil bringe færdig funktionalitet hurtigst muligt i spil i produktionsmiljøerne, fremfor at man, som kunde, skal vente 6-12 måneder på en fejlrettelse eller effektiviserende ny funktionalitet.

Prioritering

De løbende opdateringer vil fremadrettet indeholde den funktionalitet og de rettelser, som vurderes at give mest værdi for flest kunder hurtigst muligt, og vil blive prioriteret 1 gang om måneden forud for igangsættelse af månedens udviklingsopgaver. Vi tilstræber at kunne offentliggøre de planlagte releases 3 måneder frem. I planlægningen af datoerne er der taget højde for fx bevillingsafregning, månedsafslutning, årsafslutning, indlæsning af lønfinansposter etc. 

Se planen for releases

Kvalitet og test

Forud for de enkelte månedsvise frigivelser, vil vi – som vi plejer - både teste rettelserne manuelt og automatisk, men i modsætning til tidligere, vil vi IKKE operere med klassiske pilotinstallationer, der normalt afvikles over en hel måned ad gangen.

I stedet vil vi udvælge et antal 24 timers piloter, som vi få lagt rettelserne på 24 timer, før de resterende produktionsdatabaser, under Moderniseringsstyrelsens systemansvar, opdateres.

Hvis der mod forventning bliver fundet kritiske fejl hos piloterne efter opgradering, stoppes for yderligere opgradering indtil fejlretning er udbedret hos piloterne, og hvis alt går som forventet, opgraderes de resterende produktionsdatabaser umiddelbart herefter.

Eftersom de månedlige leverancer, vil være meget mindre end de pakker som der normalt leveres efter 6 eller 12 måneder, mener vi, at dette er en forsvarlig model.

Udvælgelsen af 24 timers piloterne sker ud fra en vurdering ved SAM og MODST ift. hvilke kunder, der vil have størst glæde af den aktuelle opgradering for måneden, og sker ved en varsling mindst 5 dage forud for opgradering.

Nedetid

Baseret på det nye Multitenancy koncept, hvor alle SAM servicerede databaser "låner" funktionalitet fra en og samme database og med en løbende frigivelse af mindre pakker, vil det nu i langt højere grad være muligt at isolere den samlede nedetid for den enkelte database til intervallet 16.00 - 06.00. Herved reduceres tabt arbejdstid afledt af en opdatering mest muligt.