Datatilsynets afgørelse om en medarbejders hemmelige optagelser af samtaler med sin chef

15-01-2018
HR

Ved afgørelse af 22. december 2017 fandt Datatilsynet, at en medarbejders hemmelige optagelse af to samtaler, som medarbejderen havde haft med sin chef i forløbet op mod medarbejderens afskedigelse, i det konkrete tilfælde var berettiget.

Datatilsynet fandt imidlertid, at medarbejderens efterfølgende håndtering af optagelserne var beklagelig.

Under en faglig voldgiftsag, som omhandlede afskedigelsen af en medarbejder begrundet i medarbejderens sygefravær, fremlagde den afskedigede medarbejder lydoptagelser af to samtaler, som medarbejderen havde haft med sin chef om medarbejderens opgavevaretagelse op til sygemeldingen.

Lydoptagelserne indeholdt foruden drøftelser om medarbejderens arbejdsopgaver oplysninger om chefens arbejdsliv og familieforhold. Chefen blev ikke forud for samtalerne orienteret om, at samtalerne ville være genstand for optagelse.

På opfordring fra arbejdsgiver i den fagretlige sag behandlede Datatilsynet spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderens optagelse og efterfølgende opbevaring af samtalerne var saglig.

Ifølge persondataloven skal en dataansvarlig samtidig med indsamling af oplysninger hos en registreret, oplyse denne om bl.a. formålet med indsamlingen, medmindre den registreredes interesser i at få kendskab til oplysninger findes at burde vige for afgørende hensyn til private interesser.

Datatilsynet fandt, at medarbejderens indsamling af oplysninger om chefen i det konkrete tilfælde kunne ske uden chefens vidende for på den måde at kunne dokumentere, hvordan medarbejderen ansættelsesretligt blev behandlet. Datatilsynet fandt dog, at det var beklageligt, at chefen først ca. halvandet år efter blev underrettet om indsamlingen og behandlingen af oplysningerne.

Derudover fandt Datatilsynet det beklageligt, at oplysningerne om chefens arbejdsliv og personlige forhold ikke blev slettet umiddelbart efter indsamlingen, idet disse oplysninger ikke var nødvendige for at kunne dokumentere spørgsmålet, der var genstand for behandling i den faglige voldgiftssag.