Orientering om de nye ferieregler

28-06-2018

Den nye ferielov træder i kraft den 1. september 2020. Loven indeholder en række ændringer, som har betydning for den statslige ferieaftale indgået mellem Finansministeriet og de faglige organisationer.

Ved OK18 aftalte Moderniseringsstyrelsen og de faglige organisationer at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en ny ferieaftale med tilhørende vejledning. Arbejdet tilstræbes at være afsluttet ved udgangen af dette år. Arbejdsgruppen har holdt sit første møde.

Moderniseringsstyrelsen er opmærksom på, at ændringen af ferieloven har stor praktisk betydning på de statslige arbejdspladser, og at det er væsentligt, at der er tilstrækkelig tid til at gennemføre de nødvendige administrative og systemmæssige tilpasninger, som ændringen af ferieloven og den statslige ferieaftale indebærer.

Moderniseringsstyrelsen vil orientere på MODST.dk, når der er nyt fra arbejdsgruppen.