Ny publikation sammentænker strategi, økonomi og HR i ét årshjul

10-09-2018
Økonomi HR Ledelse Modernisering

Hvordan kan du lave et årshjul, som sammentænker de administrative processer for strategi, økonomi og HR, og hvilke styringsmæssige gevinster giver det? Det kan du blive klogere på i Moderniseringsstyrelsens nye publikation.

Århjul for enkel og værdiskabende styring

I publikationen ’Inspiration til årshjul for enkel og værdiskabende styring’ kan du få inspiration til, hvordan din institution kan arbejde  med at udvikle et årshjul, som samler de administrative processer for økonomi, strategi og HR i ét årshjul. 

Et sammentænkt årshjul tydeliggør de interne afhængigheder, der er (eller bør være) mellem de administrative processer henover året for strategi, økonomi og HR og understøtter sammenhængende styring. Det handler fx om, at ledelsen bør foretage strategiske prioriteringer for året, inden budgetprocessen opstartes, så budgettet afspejler strategien. 

Få værktøj til at udarbejde din institutions årshjul

For at inspirere din institution i arbejdet med at udvikle et sammentænkt årshjul har Moderniseringsstyrelsen lavet et årshjulsværktøj til publikationen, som din institution kan bruge til at udvikle jeres eget årshjul.

Læs publikationen og hent årshjulsværktøjet her