Nu kan medarbejdere i staten snart søge om støtte til personlig kompetenceudvikling

04-07-2019

Den Statslige Kompetencefond åbner den 4. september. Hvis du vil have mere at vide om, hvordan der søges om støtte til den personlige kompetenceudvikling, har du mulighed for at deltage på en række informationsmøder i august. Møderne henvender sig til ledere, HR-medarbejder, tillidsrepræsentanter og andre på statslige arbejdspladser.

Den 4. september 2019 åbner Den Statslige Kompetencefond for ansøgninger til individuel kompetenceudvikling. Som ansat i staten kan du efter aftale med din leder søge om støtte til forskellige kompetenceudviklingsaktiviteter hos denne fond. Hvad du kan søge støtte til, afhænger af den overenskomst, du er ansat på.

Kom til informationsmøde om fonden

Kompetencesekretariatet afholder seks informationsmøder i august rundt om i landet, hvor du kan blive klogere på, hvordan du søger om midler til din kompetenceudvikling. Du finder en oversigt over tid og sted for disse informationsmøder i boksen nedenfor.

Informationsmøder om den statslige kompetencefond

Du tilmelder dig og finder yderligere oplysninger om informationsmøder her

Fondens aftalegrundlag

Den Statslige Kompetencefond er et resultat af de seneste overensomkostfor-handlinger i 2018. Det betyder, at det er overenskomstparterne, der har valgt at afsætte midler til fonden. Fonden administreres af Kompetencesekretariatet, der er de statslige overenskomstparters fælles sekretariat for kompetenceudvikling. Kompetencesekretariatet administrerer Den Statslige Kompetencefond på baggrund af de retningslinjer, parterne i fællesskab er blevet enige om.

Du kan læse mere om kompetencesekretariatet her