Kan du følge med i ændringerne til økonomisystemerne?

13-03-2019
Systemer

Både Navision Stat, IndFak og RejsUd opdateres med hyppig frekvens

Det kan være lidt svært at følge med, så derfor har vi herunder forsøgt at angive genvejene til den vigtigste information.

Navision Stat

For kunder der services af Statens Administration opdateres Navision Stat hver måned med undtagelse af juli, december og januar, mens øvrige kunder er forpligtigede til at opdatere deres Navision Stat løsning efter gældende implementeringsplan, typisk 1 - 2 gange årligt.

Hvis du gerne vil holde øje med fejlrettelser og ny funktionalitet i Navision Stat, kan du med fordel følge udviklingen via de release notes 'Nyt i Navision Stat'-dokumenter, der frigives under hovedversionen. For Navision Stat 9.3, kan du fx. finde alle releasedokumenter her.

IndFak

Der er fortsat plads til forbedring af IndFak-løsningen, herunder implementering af ny match-funktionalitet. Der frigives typisk ny funktionalitet til IndFak 2 - 3 gange hvert kvartal.
Læs mere om ændringerne i de frigivne releasenotes.

RejsUd

Der er fortsat plads til forbedring af RejsUd-løsningen. Der frigives typisk ny funktionalitet til RejsUd 2 - 3 gange hvert kvartal.
Læs mere om ændringerne i de frigivne releasenotes.

Er der noget du mangler?

Hvis du har en god idé, eller blot vil indberette en fejl eller uhensigtsmæssighed ved løsningerne, er du ligeledes meget velkommen til at indberette dette via vores indberetningsblanketter, som du finder for hvert enkelt system, som angivet herunder:

Navision Stat: Økonomi og regnskab
IndFak: Indkøb og faktura
RejsUd: Rejser og udlæg