Indrapportering til Statens Budgetsystem

Læs nærmere om indrapportering af ÆF til Statens Budgetsystem.

Ministerierne indrapporterer ændringsforslag til Statens Budgetsystem. Forslagene afgives til Finansministeriet inden for de fastsatte tidsfrister.

Ændringsforslagene fremsættes for Folketinget med udgangspunkt i en udskrift fra Statens Budgetsystem.

Ændringsforslag, ordinære runde

Indrapporteringen af ændringsforslag i den almindelige runde sker som ÆF-transaktioner til Statens Budgetsystem. Til hver hovedkonto kan der i hver ÆF-runde indrapporteres flere ÆF-transaktioner.

De ordinære ændringsforslag besår af en Teknisk ændringsforslagsrunde og en Politisk ændringsforslagsrunde.
 
Fremsættelse, tilbagetrækning mv. styres af type- og statuskoder.

Til hver transaktion i forbindelse med indrapporteringen af ændringsforslag til Statens Budgetsystem er knyttet en transaktionstekst. Ændringsforslag til en hovedkonto skal være ledsaget af en kommentar ("stikords-tekst") jf. ændringsforslagets tekst. Kommentaren kan enten:

  • være den tekst, der er indrapporteret til den transaktion i ændringsforslaget, der har det laveste løbenummer, eller
  • være en særskilt indrapporteret kommentar, der er fælles for transaktionerne. En sådan kommentar indrapporteres som transaktionstekst uden beløb med statuskode 90 .

Indrapportering af ændringsforslag vedrørende årsværk til personaleoversigterne knytter sig til de tidligere indrapporterede FFL-data. Indrapporteringen sker på underkontoniveau. Der indrapporteres en kort kommentar vedrørende transaktionen. Denne kommentar er til internt brug og optrykkes ikke i ÆF-publikationen.

Ved ændringsforslag skal transaktionstypekode 10 anvendes.

Tekst og anmærkningsdokumenter indskrives af ministerierne via publikationssystemet i Statens Budgetsystem. Herfra hentes dokumenter til behandling i lokal-baserede tekstbehandlingssystemer og sendes tilbage til publikationssystemet. Fra publikationssystemet dannes PDF korrektur til brug for ministerierne.  

Konjunkturbetingede ændringsforslag

De konjunkturbetingede ændringsforslag (KÆF) behandles i Statens Budgetsystem som en ændringsforslagsrunde, og behandles derfor i Statens Budgetsystem på samme måde som ændringsforslag i andre runder.

Så snart KÆF-rundens nummer kendes vil den blive meddelt til ministerierne.

Ændringsforslagsforslag i efterfølgende runder

Ændringsforslag kan, afhængigt af de politiske forhandlinger om finanslovsforslaget, stilles i flere runder. Indrapporteringen af ændringsforslag i runder ud over den almindelige runde, foretages efter samme retningslinier som ved de almindelige.
 
Men hertil kommer visse forhold, som er specielle i forbindelse med de efterfølgende runder af ændringsforslag, idet der allerede ved den almindelige runde af ændringsforslag kan være fremsat ændringsforslag til den konto, som der nu stilles ændringsforslag til.
 
Når der stilles ændringsforslag i runder ud over den almindelige runde til en konto, hvor der allerede findes et ændringsforslag fra tidligere runder, skal det eksisterende formelt trækkes tilbage.

Indrapporteringen af de samlede ændringsforslag består af marginaler i forhold til finanslovforslaget og i forhold til de i tidligere runder indrapporterede ændringsforslag til samme hovedkonto.
 
Styringen af nye og tilbagetrukne ændringsforslag sker i Statens Budgetsystem ved hjælp af type- og statuskoder.
 
Ændringsforslaget fremstår på ethvert tidspunkt i Statens Budgetsystem som det samlede ændringsforslag til den pågældende hovedkonto på finansloven. Det vil sige, at ændringsforslaget udgør summen af alle transaktioner, som er indrapporteret i indeværende eller tidligere runder.
 
Der kan ikke rettes i transaktioner fra tidligere runder. Alle rettelser til tidligere runders transaktioner skal indrapporteres som nye transaktioner til den pågældende hovedkonto (teksttransaktioner undtaget).
 
Princippet for indrapportering af ændringsforslag er følgende:

  • Er der ikke i forvejen stillet ændringsforslag til den pågældende hovedkonto, indrapporteres ændringsforslagets transaktioner på samme måde som i forbindelse med den almindelige runde af ændringsforslag. Det vil sige, transaktionerne i ændringsforslaget udgør marginaler i forhold til finanslovforslaget.
  • Er der i forvejen stillet ændringsforslag til en hovedkonto, men forslaget skal rettes, indrapporteres der nye transaktioner til ændringsforslaget. Ændringsforslaget udgør herefter den samlede ændring til den pågældende hovedkonto på finanslovforslaget.

I tilfælde hvor det nye ændringsforslag alene vedrører anmærkningerne og ikke beløbet, indrapporteres der en nultransaktion, for at hovedkontoen opføres i B-stykket. Bemærk denne transaktion skal "aktiveres", det sker ved henvendelse til Statens Budgetsystems medarbejdere.

  • Rummer ændringsforslag i den almindelige runde en transaktion, som skal trækkes ud af forslaget, indrapporteres en transaktion magen til den, der skal fjernes, - men med modsat beløbsfortegn.
  • Skal et ændringsforslag helt bortfalde, således der ikke skal stemmes om noget ændringsforslag til den pågældende hovedkonto (og det dermed er FFL-bevillingen, der gælder), skal ændringsforslagets transaktioner - med modsat beløbsfortegn - indrapporteres. Desuden skal statuskodens sidste ciffer ændres fra "0" til "1", idet hovedkontoen nu ikke opføres i B-stykket.

Samtidig med indrapportering af bevillingstallene skal tekst og anmærkninger til ændringsforslag i senere runder indskrives i publikationssystemet. Indskrivning og redigering foretages på samme måde som i forbindelse med ændringsforslag fra den almindelige runde.
 
Ændringsforslag vedrørende årsværk indrapporteres som ÆF-transaktioner som i den almindelige runde. Personaleoversigterne i anmærkningerne indeholder altid summen af ÆF-transaktionernes årsværk, uafhængigt af, hvilken ÆF-runde ÆF-transaktionen er oprettet i. Tilbagetrækning sker ved indrapportering af ÆF-transaktioner med årsværksangivelse med modsat fortegn.

Eksempel

Eksempel på en situation, hvor der i forvejen er stillet ændringsforslag til en hovedkonto, men hvor forslaget skal rettes. Der indrapporteres nye transaktioner til ændringsforslaget.
 
På FFL er opført en udgiftsbevilling på 10 mio.kr. Der er i den almindelige runde stillet et ændringsforslag på 5 mio.kr, så den samlede bevilling bliver på 15 mio.kr. I en efterfølgende runde stilles der et ændringsforslag om, at udgiftsbevillingen skal være 18 mio.kr. Der stilles således et nyt ændringsforslag på 8 mio.kr, men der indtastes kun en transaktion på 3 mio.kr.

Eksempel på en situation, hvor et ændringsforslag fra den almindelige runde indeholder en transaktion, som skal trækkes ud af forslaget.
 
Et ændringsforslag i den almindelige runde på 5 mio.kr består af to transaktioner, på hhv. 2 mio.kr. og 3 mio.kr. Der stilles i en efterfølgende runde et ændringsforslag som kun skal lyde på 2 mio.kr og indeholde én transaktion. I det tilfælde indrapporteres en transaktion magen til den på 3 mio.kr - men med modsat beløbsfortegn. Herefter vil summen af transaktionerne være på 2 mio.kr. og ændringsforslaget vil derfor lyde på 2 mio.kr.

Type- og statuskoder

Ved indrapportering af bevillingsbeløb skal typekoden være 10 for alle transaktioner. Derimod varierer statuskoden.

I forbindelse med indrapportering af bevillingsbeløb viser første ciffer af statuskoden, hvilken runde transaktionen fremsættes i. Det vil normalt være : 1 for den Teknisk ændringsforslagsrunde, 2 for politisk ændringsforslagsrunde.

De konjunkturbetingede ændringsforslag (KÆF) behandles som en ændringsforslagsrunde, og vil derfor blive tildelt et nummer, afhængigt af antallet af forudgående runder.
 
Andet ciffer kan være 0 eller 1:

  • 0 betyder, at transaktionen lægges ind i ændringsforslaget.
  • 1 benyttes når et forslag helt skal fjernes fra B-stykket. Det vil sige, når der ikke skal stilles ændringsforslag til hovedkontoen.

Type- og statuskoder ved indrapportering af beløb til budgetregisteret:

Typekode 

Statuskode 

Anvendelse 

10  00  Ændringsforslag, almindelig runde
Transaktionen lægges ind i ændringsforslaget til den pågældende hovedkonto 
10  90  Almindelige og konjunkturbetingede ændringsforslag
Der indrapporteres en stikordstekst for en eller flere transaktioner. Teksten optrykkes på afstemningslisterne 
10 10  Ændringsforslag, 1. runde
En transaktion tilføjes et allerede eksisterende ændringsforslag, eller der indrapporteres transaktioner til et nyt ændringsforslag 
10  11  Ændringsforslag, 1. runde
Der indrapporteres transaktioner, der udligner et tidligere ændringsforslag, idet der ikke stilles nyt ændringsforslag til hovedkontoen. (FFL uændret) 
10  20  Ændringsforslag, 2. runde
En transaktion tilføjes et allerede eksisterende ændringsforslag, eller der indrapporteres transaktioner til et nyt ændringsforslag 
10  21  Ændringsforslag, 2. runde
Der indrapporteres transaktioner, der udligner et tidligere ændringsforslag, i det der ikke stilles nyt ændringsforslag til hovedkontoen. (FFL uændret) 

Anvendes 0 i stedet for 1 i et ændringsforslag, der skal trækkes tilbage, betyder det, at ændringsforslaget vil figurere på listen over ændringsforslag, men forslaget vil reelt være beløbsmæssigt tomt.
 
Statuskode 90 styrer den stikordstekst, der optrykkes i det pågældende ændringsforslag. Teksttransaktionen med statuskode 90 er den eneste transaktion, der efterfølgende kan rettes i ved efterfølgende runder. Indrapporteres der ikke en "stikordstekst-transaktion" med statuskode 90, vil det være transaktionsteksten til transaktionen med det laveste transaktionsnummer, som optrykkes.

Ved indrapportering af personalebevillingstransaktioner anvendes statuskoden ikke. Typekoden viser, hvilken runde forslaget er knyttet til.

  • Typekodens første ciffer er altid 1
  • Typekodens andet ciffer angiver runden, dvs. 10 for den almindelige runde, 11 for første runde, 12 for anden etc.

Liste over tilbagetrukne ændringsforslag udarbejdes af ministerierne, og afleveres til Finansministeriet (jf. tabelnummer 15010 og 25010 i Statens Budgetsystem, der indeholder en oversigt over de indrapporterede transaktioner).

Eksempel på anvendelse af statuskoder:

TrNr. 

TK 

SK 

Transaktionstekst 

Konto 

F (mio.) 

001  10 00  Oprettelse af 2 konsulentstillinger  11  0,7 
002  10  00  Køb af ekspertudstyr  15  0,4 
003  10  00  Tilskud  19  0,5 
004  10  90  Omstrukturering af dep. mv. 
ÆF      Omstrukturering af dep. mv.  ÆF  1,6 
005  10  10  Tilbagetrækning af 2 konsulentstillinger  11  -0,7 
006  10  10  Tilbagetrækning af køb af ekspertudstyr  15  -0,4 
004  10  90  Tilskud  -
ÆF 1. runde      Tilskud  ÆF  0,5 
007 10 21 Tilbagetrækning af tilskud 19 -0,5
ÆF 2. runde     (Intet ændringsforslag til hovedkontoen)    
008 10 30 Etablering af nyt IT-system 11 -0,8
        14 1,3
004 10 90 Omlægning af IT-opgaver - -
ÆF 3. runde     Omlægning af IT-opgaver ÆF 0,5

TrNR=transaktionsnummer, TK=typekode, SK=statuskode

Ajourføring af finanslovens tekst

Konsekvenserne af de vedtagne ændringsforslag, herunder vedtagne private ændringsforslag, indlægges på afstemningsdagen af Finansministeriet. Det er imidlertid kun finanslovens tekst, samt visse af anmærkningernes oversigter, som ajourføres centralt. Ajourføring af anmærkninger til finansloven forestås af ministerierne, jf. ajourføring af ministerhæfter.
 
Ajourføringen kan med fordel påbegyndes umiddelbart efter fremsættelsen af regeringens almindelige ændringsforslag, således at det kun er tekstanmærkninger og anmærkninger til de konjunkturbetingede ændringsforslag, der skal ajourføres ved vedtagelsen af finansloven.
 
Tilføjelsen indarbejdes i bemærkningerne til den underkonto, som ændringsforslaget vedrører. Alle afsnit, hvori der foretages ændringer, skal markeres med en streg i margin ved anvendelse af kommandoen for stregmarkering (//mark). En facilitet i Statens Budgetsystem sikrer, at automatiske tabeller ikke fremtræder stregmarkeret i udskrifterne.