Budgetspecifikation

Læs nærmere om opstillingen af budgetspecifikationen på bevillingslovene.

Budgetspecifikationen anvendes udelukkende for udgiftsbaserede anlægsbevillinger, dvs. bevillingstyperne anden og lovbunden bevilling samt reservations- og anlægsbevilling.

For specifikationen gør følgende forhold sig gældende:

Angivelsen af regnskabs- og budgettal (R- og B-tal) i budgetspecifikationen skal følge samme opgavefordeling, som gælder for F-året. Sker der således en ressortomlægning eller en flytning af opgaver til en anden hovedkonto inden for ministerområdet, skal R- og B-tallene også korrigeres.

Bortfalder en opgave som følge af f.eks. privatisering, opføres budgetspecifikationen alene med R- og B-tal.
Budgetspecifikationen indledes med en oversigt over bevillingens opdeling på udgiftsbevilling og indtægtsbevilling, der summerer samtlige udgiftsstandardkonti, henholdsvis indtægtsstandardkonti.

Der kan i finanslovforslagets budgetspecifikation foretages en særskilt angivelse af forventet forbrug af beløb, som videreføres fra tidligere finansår.

Til dette formål er oprettet en særlig standardkonto 75. Forbrug af videreførte beløb. Kontoen opføres i budgetspecifikationen som en indtægtskonto, og kan kun anvendes i forbindelse med budgetlægningen.

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen vil der ske en nedsættelse af videreførslens størrelse svarende til årets faktiske forbrug, da der ikke kan regnskabsføres på standardkonto 75.

Eksempel på budgetspecifikation