Finanslovsudarbejdelse

Finansloven er statens samlede budget og indeholder de bevillinger, der er grundlaget for, at staten kan afholde udgifter og modtage indtægter.

Regeringen skal fremsætte forslag til finanslov for det kommende finansår senest ved udgangen af august måned, normalt sker det den sidste tirsdag i august måned. Herefter bliver finanslovforslaget genstand for politisk behandling i Folketinget. Der indgås normalt en politisk aftale om finansloven mellem regeringen og et eller flere af Folketingets partier, der sikrer flertal for finansloven. Finansloven vedtages normalt i december måned. Såfremt finanslovforslaget undtagelsesvis ikke er færdigbehandlet inden finansårets begyndelse, så fremsættes en midlertidig bevillingslov

Ministerier og styrelser kan i finansåret disponere over bevillinger, der er afsat på finansloven. Ministerierne har ansvaret for at sikre, at bevillingerne overholdes, at de anvendes til det formål, som Folketinget har ønsket, og at midlerne bruges så effektivt som muligt. Statens udgifter for det pågældende år registreres i statsregnskabet. Herefter har Rigsrevisionen til opgave at revidere statens regnskab, herunder at føre kontrol med, at de af Folketinget afsatte bevillinger er overholdt, og at bevillingerne er anvendt i overensstemmelse med formålet.

Arbejdet med finansloven og den efterfølgende opfølgning kan opdeles i 6 hovedfaser.

Arbejdet i disse faser foregår i et samspil mellem følgende aktører:

  • Regeringen, herunder Finansministeriet og ressortministerierne med underliggende institutioner
  • Folketinget, herunder Folketingets Finansudvalg, Rigsrevisionen og Statsrevisorerne