Regnskab og revision

Statsregnskabet udarbejdes af regeringen og danner grundlag for Folketingets efterfølgende kontrol med administrationens anvendelse af bevillingerne, herunder kontrollen med, at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i en given bevilling.

Statsregnskabet udarbejdes af Finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen) på baggrund af indberetninger af regnskabstallene fra de enkelte statslige institutioner.

Statsregnskabet viser størrelsen af udgifter og indtægter for staten i regnskabsåret fordelt på udgifts- og indtægtsarter (standardkonti). Ministerierne skal godkende deres samlede regnskab over for Finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen). Det er ministeriernes ansvar at sikre, at regnskabet er korrekt og ikke indeholder væsentlige fejl eller mangler.

Bevillingsafregningen

Til brug for den efterfølgende kontrol af bevillingsanvendelsen laves der som led i regnskabsaflæggelsen en bevillingsafregning. Som led i bevillingsafregningen foretages en opgørelse af, hvor stort et beløb der kan videreføres til det efterfølgende finansår. Bevillingsafregningen laves derfor udelukkende for de bevillinger, hvor der er adgang til at videreføre et mindreforbrug, dvs. driftsbevillinger, statsvirksomheder, anlægsbevillinger og reservationsbevillinger samt i specielle tilfælde under anden bevilling.

Hvor de regnskabsmæssige opgørelser viser størrelsen af udgifter og indtægter i en statslig institution i regnskabsåret fordelt på udgifts- og indtægtsarter (standardkonti), viser bevillingsafregningen hvorledes de samlede udgifter er finansieret.

Revision

Revisionen af statsregnskabet udføres af statsrevisorerne, der er valgt af Folketinget, samt Rigsrevisionen.

Der er 6 statsrevisorer og 6 suppleanter for disse. Statsrevisorerne er folketingsmedlemmer eller forhenværende folketingsmedlemmer.

Det er Rigsrevisionens opgave at føre tilsyn med:

  • om givne bevillinger overholdes
  • om bevillingerne anvendes efter formålet og
  • om midlerne anvendes effektivt og fornuftigt (skyldige økonomiske hensyn).

Til brug for behandlingen af statsregnskabet indkalder Rigsrevisionen hvert år i april måned regnskabsmæssige forklaringer, som er redegørelser for mer- eller mindreforbrug i forhold til de på bevillingslovene optagne bevillinger (bevillingskontrollen). Desuden kan Rigsrevisionen igangsætte større undersøgelser af ministeriernes administration. Undersøgelserne afsluttes med en beretning til statsrevisorerne.

Folketingets vedtagelse af statsregnskabet

Med udgangspunkt i de regnskabsmæssige forklaringer samt de undersøgelser, som Rigsrevisionen har gennemført i årets løb, udarbejder Rigsrevisionen en beretning om revisionen af statsregnskabet for det pågældende år. På grundlag af denne beretning samt øvrige beretninger afgiver statsrevisorerne betænkning over statsregnskabet og indstilling til Folketingets beslutning vedrørende regnskabet. Betænkningen behandles i Finansudvalget, der eventuelt vil indhente supplerende oplysninger og redegørelser om de sager, der er fremdraget af statsrevisorerne. Finansudvalget udarbejder som afslutning på behandlingen forslag til folketingsbeslutning om statsregnskabet.

Ved at vedtage denne folketingsbeslutning om statsregnskabet tilkendegiver Folketinget, at man ikke ser anledning til at kræve formelle juridiske skridt gennemført mod ministrene i anledning af den økonomiske administration, der direkte ses af statsregnskabet. Derimod afskærer Folketinget sig ikke fra at kræve andre sanktioner gennemført, herunder politiske, og der kan også, selv om statsregnskabet er vedtaget, rejses straffesag og tjenestemandssag mod embedsmænd i anledning af den skete administration.

Folketingets endelige beslutning vedrørende regnskabet vil normalt først kunne tages ca. 1½ år efter det pågældende finansårs udløb.