Rammesystemet

Rammesystemet giver mulighed for en decentralisering af budgetlægning og ansvar samtidig med at der sikres kontrol med omfanget af de samlede udgifter.

Sammenhæng mellem rammer og udgiftslofter:

Delloftet for driftsudgifter Delloftet for indkomstoverførsler Udenfor udgiftsloftet
Driftsrammen Budgetteringsramme 3  Overførselsbudgettet
 Budgetteringsramme 1 og 2    Anlægsbudgettet
     Indtægtsbudgettet

En del af udgiftsbudgettet er rammestyret. Det drejer sig om de statslige driftsudgifter samt visse overførselsudgifter, herunder en række statslige tilskud. Rammesystemet omfatter derfor den statslige driftsramme, herunder en særskilt lønsumsramme for de statslige lønudgifter, samt budgetteringsrammen, der er en del af overførselsbudgettet.

Statens anlægsvirksomhed indgår ikke i rammestyringen, men er udskilt på et separat anlægsbudget.

Under udarbejdelsen af bidrag til finanslovforslaget skal rammerne medvirke til:

  • At nye initiativer og omprioriteringer indarbejdes på ministeriernes finanslovbidrag inden for de fastlagte udgiftsrammer, således at disse ikke sammenlagt overskrider de udmeldte statslige udgiftsrammer.
  • En samlet prioritering på tværs af udgiftsområder inden for den samlede ramme for de ministerfordelte udgifter.

Efter finanslovens vedtagelse skal rammesystemet medvirke til:

  • At udgiftsudviklingen overvåges,
  • at der i tide tages initiativ til at afværge eller kompensere uforudsete merudgifter, samt
  • at rammemæssige konsekvenser af ændringer i udgifts- eller indtægtsskøn og overvejelser om nye merudgiftskrævende initiativer bringes op til en samlet politisk afgørelse.

Stillingtagen til prioriteringsspørgsmål, der er foranlediget af en uforudset udgiftsudvikling eller væsentlige nye udgiftsbehov, kan hermed ske ud fra et ajourført kendskab til udgiftsudviklingen på samtlige ministerområder.