Principper for den offentlige udgiftsstyring

Styringen af de statslige udgifter har som udgangspunkt, at der inden for de aktuelle økonomiske rammer sikres en grundig prioritering og størst mulig omkostningseffektivitet.

Styringen søges samtidig tilrettelagt på en måde, der tilgodeser behovet for en konjunkturudjævnende økonomisk politik.

Konkret er den udgiftspolitiske styring bygget op efter følgende principper:

 

Konsekvenser

Rammestyring af de offentlige udgifter med forpligtelser på resultater.

  • Decentralisering af budgetlægning og ansvar
  • Kontrol med de samlede udgifter
  • Effektivitet i ressourceanvendelsen
  • Politisk prioritering af ressourceanvendelsen
  • Mulighed for at føre diskretionær økonomisk politik

Rammestyringen omfatter ikke konjunkturbestemte udgiftsændringer samt lovbundne overførselsudgifter.

  • Automatiske finanspolitiske stabilisatorer skal have mulighed for at virke
  • Lovbundne overførsler følger af retskrav.

Rammestyringen omfatter ikke investeringsudgifterne.

  • Særskilt prioritering af de offentlige investeringsbeslutninger under hensyn til konjunktursituationen og omfanget af samfundsøkonomisk rentable projekter
  • Særskilt statsligt anlægsbudget afstemt med de øvrige offentlige investeringer

Rammestyringen betyder, at der inden for en samlet økonomisk ramme for de statslige udgifter fastlægges statslige udgiftsrammer, der fordeles på de enkelte ministerområder og danner grundlaget for ministeriernes budgetlægning.

For de statslige udgifter uden for rammestyringen, det vil sige anlægsudgifter og overførselsudgifter eksklusive budgetteringsrammen fastlægges budgetter på baggrund af konjunkturvurderinger m.v. for de enkelte udgiftsposter. Budgetterne indgår i rammeudmeldingen til ministerierne.