Finansår 2015

Her findes udmøntningsaftalen for finansåret samt satspuljeopgørelser og projektoversigt for finansåret.

Projektoversigt 2015

Oversigt over aktuelle satspuljebevillinger i årene 2014-2019 fra alle udmøntningsaftaler til og med finansår 2015. Bagerst i oversigten er vist sammenfattende fordelinger af projektregistreringerne på hhv. ressort og varighed. Eventuelle senere korrektioner af projektoplysninger indarbejdes ikke i denne oversigt.

Projektoversigt 2015 (pdf)

Aftale for 2015

Aftale om udmøntning af satspuljen for 2015 (pdf)

Akkumuleret satspuljeramme og beregning af satspuljen for 2015

Der bliver hvert år beregnet et puljebeløb på maksimalt 0,3 pct. af de samlede offentlige udgifter til satsregulerede overførselsindkomster i året 2 år forud for finansåret. Beløbet bliver tillagt satspuljen, hvis ændringen i årslønnen 2 år forud for finansåret er højere end 2,0 pct. Oversigten viser de beløb (inkl. gennemførte puljekorrektioner), som er tilført satspuljen i perioden frem til og med finansåret samt den opgjorte satsreguleringspulje for finansåret. Satspuljens størrelse fastsættes ved en tekstanmærkning på finansloven.

Akkumuleret satspuljeramme og beregning af satspuljen for 2015 (pdf)

Oversigt over regnskabstal for satsregulerede indkomstoverførsler i 2013 samt beregnet puljebeløb i 2015

Oversigten indeholder regnskabstal for de satsregulerede indkomstoverførsler, som i henhold til den for finansåret gældende bekendtgørelse om beregning af satsreguleringsprocenten mv. indgår i beregningsgrundlaget for finansårets puljebeløb. Puljebeløbet beregnes som en procentdel af summen af de opgjorte udgifter til satsregulerede indkomstoverførsler og offentliggøres ved bekendtgørelse.

Regnskabstal for satsregulerede indkomstoverførsler i 2013 samt beregnet puljebeløb for 2013 (pdf)