Budgetkoordinering

Budgetvejledningen, punkt 1.2.1

Finansministeren forestår koordineringen af statens budgetlægning. Finansministeren fremsætter regeringens forslag til bevillingslove for Folketinget, ligesom ministerierne skal indhente tilslutning fra Finansministeriet, forinden aktstykker forelægges for Finansudvalget.

De enkelte bevillingsforslag skal udarbejdes på grundlag af et overslag over de forventede indtægter og udgifter. Som led i koordineringen af budgetlægningen kan Finansministeriet vurdere prioriteringens hensigtsmæssighed og budgetteringens realisme.

Som led i Finansministeriets virksomhed skal forslag til love, administrative forskrifter mv. forelægges for Finansministeriet, jf. Statsministeriets cirkulære om bemærkninger til lovforslag og andre regeringsforslag, og om fremgangsmåden ved udarbejdelse af lovforslag, redegørelser, administrative forskrifter mv.

Ministerierne leverer i maj bidrag til lovprogrammet. Udarbejdelse og behandling af lovforslag sker i tæt koordination med finanslovforslaget. Det forudsættes, at merudgifter i forbindelse med lovprogrammet som altovervejende hovedregel skal prioriteres i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovforslaget. Eventuelle nye forslag til lovprogrammet i løbet af året bør derfor være en absolut undtagelse.

Udkast til lovforslag skal på baggrund af ovenstående så tidligt som muligt sendes til Finansministeriet. Hvis lovforslaget vurderes at medføre væsentlige økonomiske, administrative eller personalemæssige konsekvenser for staten, kommuner eller regioner anføres dette i beskrivelsen af forslagets offentlige økonomiske konsekvenser. Herunder skal der som hovedregel være aftalt finansiering af eventuelle merudgifter ved lovforslaget med Finansministeriet forud for fremsættelsen af lovforslaget.

Hvor det er nødvendigt, forudsættes den påtænkte løsning taget op til forhandling med Finansministeriet på det tidligst mulige tidspunkt. Dette gælder tillige, såfremt der under folketingsbehandlingen af et lovforslag fremsættes ændringsforslag.

Udkast til bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger mv., som har væsentlige økonomiske, administrative eller personalemæssige konsekvenser for staten, kommuner eller regioner, skal så tidligt som muligt inden udsendelsen forelægges for Finansministeriet. I forbindelse med forelæggelsen skal der gives oplysning om de økonomiske, administrative eller personalemæssige konsekvenser samt om, hvorledes disse konsekvenser forholder sig til, hvad der måtte være oplyst i forbindelse med den pågældende lovs behandling i Folketinget. Herunder skal der som hovedregel være aftalt finansiering af eventuelle merudgifter med Finansministeriet forud udsendelsen af bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger mv.

Udkast til bekendtgørelser mv., der gennemfører, supplerer eller kundgør EU-retsakter, og som har væsentlige økonomiske, administrative eller personalemæssige konsekvenser for staten, kommuner eller regioner, skal så tidligt som muligt inden udsendelsen forelægges for Finansministeriet. Undtaget herfra er dog bekendtgørelser mv., der angår prisfastsættelser inden for rammerne af EU’s markedsordninger for landbrugsvarer, toldmæssige præferenceordninger eller ændring af toldsatser.

Redegørelser, programmer, udvalgsarbejder mv., der har væsentlige økonomiske, administrative eller personalemæssige konsekvenser for staten, kommuner eller regioner, skal tidligst muligt inden afgivelsen til Folketinget, folketingsudvalg eller offentligheden forelægges for Finansministeriet. Dette gælder tillige beregninger mv., der ændrer tidligere skøn over lovforslags økonomiske, administrative eller personalemæssige virkninger.

Finansministeriet kan i forbindelse med behandlingen af udkast til lovforslag mv., jf. ovenfor, kræve oplyst tekniske beregningsforudsætninger samt andre forudsætninger, der er af betydning for vurderingen af de økonomiske konsekvenser.