Generelle disponeringsregler

Budgetvejledningen, punkt 2.2

Disponeringsreglerne for de enkelte bevillingstyper er knyttet til følgende syv bevillingstyper:

Det fremgår af finansloven (punkt B. Bevillinger), hvilken bevillingstype en bevilling er henført under, idet bevillingstypen er anført efter hovedkontobetegnelsen. Hvis ingen bevillingstype er anført, er der tale om en bevilling af typen anden bevilling.

De almindelige disponeringsregler gælder for alle syv bevillingstyper, med de fravigelser, der gælder for den pågældende bevillingstype.

Det gælder i almindelighed, at bevillinger skal disponeres med henblik på at opnå det formål, hvortil de er givet, og at der ved disponeringen skal vises skyldige økonomiske hensyn.