Selvforsikring

Budgetvejledningen, punkt 2.2.17

Der må ifølge cirkulære om selvforsikring i staten mv. ikke tegnes forsikring, medmindre dette er hjemlet i cirkulæret eller har hjemmel i lov, herunder finanslov, aktstykke eller særskilt cirkulære.

Institutionerne skal i forbindelse med deres økonomiforvaltning overveje deres risikostyring, herunder overveje de administrative rutiner i institutionen, der anvendes til kontrol af risici med henblik på at eliminere og begrænse tab.