Bevillingsforudsætninger i anmærkningerne

Budgetvejledningen, punkt 2.2.8

Anmærkningerne til finanslovforslaget har bl.a. til formål at udgøre beslutningsgrundlaget for Folketinget under Tingets behandling af forslaget.

Hvor bevillingen er opført som rammebevilling, er der fri adgang til at disponere inden for bevillingen i overensstemmelse med bevillingens (hovedkontoens) formål. Specifikationen af bevillingen i anmærkningerne er i givet fald ikke bindende. 

Dette indebærer blandt andet, at de aktivitetsoplysninger, der måtte være givet i anmærkningerne til de enkelte hovedkonti, som udgangspunkt er af orienterende karakter, jf. dog punkt. 2.6.6 Ændringer i forudsat aktivitet.

Anmærkninger til en rammebevilling kan dog tillige have karakter af bindende bevillingsforudsætninger. Eksempler herpå er låneramme, lønsumsloft samt de særlige bevillingsbestemmelser, der supplerer eller fraviger budgetvejledningens almindelige bestemmelser, jf. nedenfor. Derudover kan det fremgå, at der i aktstykker eller fx politiske aftaler er givet særlige forudsætninger for bevillingsanvendelsen.

Bevillinger af typen driftsbevilling og statsvirksomhed er som udgangspunkt opført som rammebevillinger.

For øvrige bevillinger er udgangspunktet, at anmærkningerne har karakter af bindende bevillingsforudsætninger, med mindre andet fremgår af anmærkningsteksten eller i øvrigt af bevillingens formål.   

I anmærkningerne til finanslovforslaget kan med Finansministeriets tilslutning i et særligt afsnit anføres særlige bevillingsbestemmelser, der kan supplere eller fravige budgetvejledningens almindelige bevillingsregler.

Anmærkninger til tekstanmærkninger svarer til bemærkninger til andre lovforslag, dvs. de har karakter af fortolkningsbidrag til lovteksten.