Fastsættelse af afgifter og gebyrer

Budgetvejledningen, punkt 2.3.1

Afgifter og gebyrer kan kun opkræves med hjemmel i eller i henhold til lov eller tekstanmærkning.

2.3.1.1 Taksten for afgifter og gebyrer af skattemæssig karakter

Hvor afgifter og gebyrer er fastsat således, at indtægten overstiger de omkostninger, der er forbundet med det pågældende afgifts- eller gebyrbelagte område, skal afgiften eller gebyret fastsættes i loven. 

2.3.1.2 Taksten for andre afgifter og gebyrer

Taksten for andre afgifter og gebyrer skal, medmindre der er adgang til underdækning, fastsættes således, at der opnås fuld dækning for de omkostninger, der er forbundet med det pågældende afgifts- eller gebyrbelagte område, således at der tilstræbes balance over en løbende 4-årig periode fra og med regnskabsåret. Mindst en gang årligt vurderes det, om omkostningerne skal reduceres eller gebyrsatsen justeres for at sikre balance. 

Der henvises til vejledning om prisfastsættelse (pdf), som er optaget i ØAV.