Offentligt-privat partnerskab

Budgetvejledningen, punkt 2.4.11

Offentlig-Privat Partnerskab (OPP) er en organisationsform, hvor design/projektering, etablering, drift og vedligeholdelse i forbindelse med en offentlig opgaveløsning er samlet i én kontrakt mellem en offentlig udbyder og en privat leverandør, hvori der også indgår et element af privat finansieringsrisiko. 

Organisering via OPP anvendes, såfremt det samlet set vurderes økonomisk fordelagtigt.

Der skal i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter under hensyntagen til bl.a. byggesagens størrelse, karakter og kompleksitet, foretages en systematisk vurdering af, om opgaven skal gennemføres som et OPP.

OPP-aftaler kan have forskellige udformninger, men er kendetegnet ved, at staten påtager sig forpligtelser af forskellig karakter over en forholdsvis lang tidshorisont, der kræver særskilt hjemmel. Det gælder for eksempel en længerevarende leje, uopsigelighed af aftalen, en evt. tilbagekøbspligt, forskellige former for garantistillelse mv. 

En OPP-aftale vil derfor som udgangspunkt skulle forelægges for Folketingets Finansudvalg forud for aftalens indgåelse med henblik på at opnå de fornødne bevillingsmæssige hjemler, jf. bl.a. punkt 2.2.10 Flerårige dispositioner, punkt 2.4.10 Leje (leasing), punkt 2.6.11 Investeringer i anlægsaktiver mv. og punkt 2.6.12 Leje af fast ejendom og punkt 2.7.4.3 Indgåelse af huslejekontrakt. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udviklet en standardmodel, der kan anvendes af offentlige myndigheder, som ønsker at indgå et offentlig-privat partnerskab.

Modellen er tilgængelig via Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside

Den regnskabsmæssige behandling af bevillingen vil bero på en konkret vurdering af sammensætningen af en række elementer i den enkelte OPP-aftale, jf. Moderniseringsstyrelsens nærmere retningslinjer om den regnskabsmæssige håndtering af OPP og finansiel leasing der er optaget i ØAV.