Udbud

Budgetvejledningen, punkt 2.4.12

Opgaver, som udføres af en statsinstitution eller en statsfinansieret selvejende institution, og som vil kunne udføres af eksterne leverandører, skal som udgangspunkt med passende mellemrum sendes i udbud eller på anden måde markedsvurderes efter gældende udbudsregler. Udbudte opgaver skal udliciteres, hvis det gennem udbud godtgøres, at det alle forhold taget i betragtning er det mest fordelagtige for staten.

De nærmere regler herom er fastsat i Finansministeriets cirkulære om udbud af statslige drifts- og anlægsopgaver (udbudscirkulæret).

Hvis en institution udbyder en opgave og på baggrund af eget kontrolbud vælger selv at udføre opgaven, skal opgaven udføres som indtægtsdækket virksomhed, jf. punkt 2.6.8 Indtægtsdækket virksomhed

Der henvises i øvrigt til punkt 2.4.13 Indkøb.