Afskrivning eller nedskrivning af fordringer

Budgetvejledningen, punkt 2.4.6

Restancer inddrives af Gældsstyrelsen som restanceinddrivelsesmyndighed, jf. lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.

Fordringer overgivet til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden skal nedskrives på baggrund af restanceinddrivelsesmyndighedens oplysninger om, hvor sandsynligt det er, at fordringer kan opkræves.

Restanceinddrivelsesmyndigheden fremsender oplysninger herom til fordringsha-ver umiddelbart i forlængelse af, at fordringer er modtaget til inddrivelse. Herud-over skal restanceinddrivelsesmyndigheden minimum en gang om året fremsende oplysninger om sandsynligheden for opkrævning af offentlige restancer til fordringshaverne.

Når restanceinddrivelsesmyndigheden meddeler, at inddrivelse er ophørt, skal fordringer nedskrives fuldt ud.

For fordringer, som ikke overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, skal udgiften til nedskrivning afholdes, når inddrivelse af kravet vil være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger, eller er konstateret udelukket, f.eks. på baggrund af et konkursdekret.

Øvrige fordringer kan nedskrives, når der er indikationer på, at fordringshaver ikke vil modtage det fulde skyldige beløb.

Er der tale om væsentlige merudgifter, skal Finansministeriet orienteres på det tidligst mulige tidspunkt med forslag til finansiering, jf. punkt 3.1.1.1. Særligt om bevillinger under delloftet for driftsudgifter.