Behandling af over- og underskud

Budgetvejledningen, punkt 2.6.7.3

Årets resultat efter bortfald overføres til egenkapitalen som overført overskud. Saldoen for et overført overskud under egenkapitalen kan være negativ, dog således, at saldoen for det overførte overskud ikke må være negativ fire år i træk, og at en negativ saldo for det overførte overskud ikke må overstige den regulerede egenkapital, jf. punkt 2.6.3 Egenkapital.

Den regulerede egenkapital svarer til udsvingsgrænsen for institutionernes akkumulerede underskud.