57 Emissionskurstab, afgange

Læs her om kontering af emissionskurstab, afgange

Kontering af emissionskurstab, afgange

Emissionskurstab omfatter dels kurstab (-gevinst) i forbindelse med optagelse af såvel kortfristede som langfristede statslån, og dels nedbringelse af registrerede kurstab (-gevinst) i forbindelse med genudlån af statslån.

Følgende emissionskurstab og (-gevinster) registreres under standardkonto 57 "Emissionskurstab, afgange":

  • emissionskurstab (-gevinst), indenlandske statslån
  • emissionskurstab (-gevinst), udenlandske statslån
  • fordelte emissionskurstab (-gevinst), genudlån af statslån

Der anvendes en separat standardkonto til at vise afgangen, fordi den budgetteres på udgiftsbaserede bevillinger på bevillingslovene, og efter det udgiftsbaserede princip betragtes afgang af emissionskurstab (-gevinst) som en indtægt. Omvendt betragtes en tilgang af nye emissionskurstab (-gevinster) som en udgift.
 
På bevillingslovene budgetteres indtægter og udgifter på forskellige standardkonti, og derfor må tilgang og afgang af emissionskurstab (-gevinst) adskilles på to forskellige standardkonti (56 og 57).
 
En eventuel forskel mellem den bogførte værdi af emissionskurstabet og den værdi det afgår med, registreres under konto 25.93 "Værdiforskelle - af finansielle aktiver".
 
På standardkonto 57 "Emissionskurstab, afgange" konteres:

  • 57.12 Emissionskurstab - afgang