Hensættelser

Læs her om kontering af hensættelser

Kontering af hensættelser

En hensat forpligtelse er en forpligtelse, der vedrører indeværende eller tidligere regnskabsår, som er sandsynlig men uvis med hensyn til præcis størrelse eller afviklingstidspunkt. Definitionen skal endvidere opfylde indregningskriterierne for forpligtelser.

Definitionen indebærer, at der kun kan hensættes til bagudrettede og ikke fremtidige begivenheder. Fremtidige udgifter opfylder således ikke definitionen på en hensat forpligtelse.

Med sandsynlighed menes, at det er mere sandsynligt - end ikke - at institutionen vil erkende forpligtelsen. Det vil sige, at der skal være mere end 50 pct. sandsynlighed for, at forpligtelsen erkendes.

Hensættelser kan både være retlige eller faktiske forpligtelser. En retlig forpligtelse foreligger, når institutionen som følge af aftale, lovgivning eller retspraksis skal indfri forpligtelsen. En faktisk forpligtelse foreligger, når en institution gennem sin handlemåde har skabt en berettiget forventning hos tredjemand om, at institutionen har til hensigt at indfri forpligtelsen.

Hensatte forpligtelser opgøres til kostpris, og hvis denne ikke kan opgøres, vurderes en estimeret dagsværdi, over hvad det koster at indfri forpligtelsen, herunder afledte omkostninger. Hensættelser vil normalt blive baseret på estimater, det vil sige bedste skøn. Hensættelser skal tilbageføres, når grundlaget for indregningen ikke længere er til stede. En tilbageføring føres over resultatopgørelsen.

En særlige gruppe af hensættelser er statens forpligtelser som følge af de tilsagn, staten har afgivet til virksomheder, borgere m.fl. Disse tilsagn vil med meget stor sandsynlighed medføre udbetalinger i fremtidige finansår, og i henhold til Budgetvejledningens retningslinjer bliver tilsagnet udgiftsført på tidspunktet for afgivelsen.

Hensættelser omfatter følgende standardkonti:

76. Hensættelser
77. Hensættelser vedrørende afgivne tilsagn mv.