97 Anden kortfristet gæld

Læs her om kontering af anden kortfristet gæld

Kontering af anden kortfristet gæld

Under anden kortfristet gæld klassificeres gæld, der ikke direkte vedrører levering af varer eller tjenesteydelser, fx skyldigt over- og merarbejde.

Under anden kortfristet gæld indregnes skyldig moms, indeholdt A-skat, skyldig bruttolønsrefusion, skyldigt overarbejde, modtaget depositum, refusion af indtægter, disponerede tilsagn samt garantier og lignende.

Anden kortfristet gæld indregnes, når institutionen er forpligtet til at indfri forpligtelsen.

Udgifter til skyldigt overarbejde, merarbejde og fleksarbejde indregnes, såfremt beløbet er væsentligt. Beløbet skal afsættes uanset, om det skyldige beløb udbetales eller afspadseres. Det skyldige beløb tilbageføres, når det enten udbetales eller afspadseres.

Anden kortfristet gæld indregnes til kostpris.
Skyldigt overarbejde opgøres som antallet af timer, der skal afspadseres, gange den gennemsnitlige lønomkostning pr. time. Størrelsen af beløbet kan opgøres og registreres med udgangspunkt i et udtræk af timesedler og/eller tidsregistrering eller lignende.

På standardkonto 97 "Anden kortfristet gæld" konteres:

  • 97.05 gæld til eksport Kredit fonden
  • 97.10 skyldigt bortfald af årets resultat
  • 97.21 erhvervelsesmoms tjenesteydelser
  • 97.22 købsmoms af vare i EU
  • 97.23 energiafgifter
  • 97.24 indgående toldmoms (købsmoms)
  • 97.25 udgående toldmoms (salgsmoms)
  • 97.26 afregning toldmoms
  • 97.27 indeholdt indkomstskat
  • 97.28 anden gæld vedrørende skat og afgifter
  • 97.29 indeholdt ATP-bidrag
  • 97.30 anden kortfristet gæld
  • 97.33 refusion af indtægter
  • 97.35 skyldigt overarbejde
  • 97.40 mellemregning indenfor virksomheden
  • 97.50 modtagne udlæg/indeholdelser til senere udligning ved udbetaling (indkrævning mv. for andre)
  • 97.60 deponenter mv.
  • 97.70 mellemregning mellem staten og særlige fonde
  • 97.72 øvrige tilgodehavender - intern statslig handel
  • 97.74 statens mellemværende vedr. indestående på OBS konti i SKB(kun ØS)
  • 97.75 statens mellemværende vedr. indestående på selvejende institutioners konti i SKB(kun ØS)
  • 97.76 statens mellemværende vedr. indestående på særlige fondes konti i SKB(kun ØS)
  • 97.78 mellemregning ved ressortændringer
  • 97.81 lønanvisning og kapitalpension (nettoløn)
  • 97.82 indkomstskat, dansk
  • 97.83 indkomstskat, grønlandsk
  • 97.84 arbejdsmarkedsbidrag
  • 97.85 SP-bidrag
  • 97.86 ATP-bidrag
  • 97.87 offentlige restancer
  • 97.88 feriefond/feriekonto
  • 97.89 øvrige indeholdelser
  • 97.91 pensionsanvisning (SP-systemet)
  • 97.92 indkomstskat, dansk (SP-systemet)
  • 97.93 SP-bidrag vedrørende bruttoskat
  • 97.94 øvrige indeholdelser (SP-systemet)
  • 97.98 ændring af kortfristet gæld (kreditorer)(kun ØS)

97.2x Institutionens gæld til SKAT vedrørende moms og andre skatter og afgifter

Institutionen skal anvende momskontiene 97.21-97.26 samt konto 9728, når institutionen er momsregisterret overfor SKAT og der skal angives og afregnes toldmoms. Dvs. den indgående moms (købsmoms) er refusionsberettiget fra SKAT i henhold til momsloven, og den udgående moms skal afregnes til SKAT. Salgsmoms i forbindelse med forretningsmæssige aktiviteter skal konteres på forskellige konti alt efter om der er tale om danske salgsmoms eller der er tale om dansk salgsmoms eller der er tale om udgående erhvervelsesmoms ved køb af varer i et andet EU-land eller køb af tjenesteydelser hos virksomheder uden for Danmark. I de 2 sidstnævnte tilfælde vil sælger i EU eller uden for EU have krav på at få oplyst købers danske momsnummer, for at kunne sælge varen eller ydelsen uden udenlandsk moms.

Salgsmoms konteres på følgende konti:

  • 97.21 Erhvervelsesmoms tjenesteydelser købt uden for DK
  • 97.22 Erhvervelsesmoms varer købt i EU
  • 97.25 Udgående moms (salgsmoms)
  • 97.28 Anden gæld Skat og afgift, inkl. importmoms

Indgående moms (købsmoms) i forbindelse med forretningsmæssige aktiviteter skal konteret på konto 9724 uanset der er tale om køb af varer og tjenesteydelser i eller uden for Danmark. I de tilfælde hvor der købes varer eller tjenesteydelser, hvor køber er pligtig til at beregne erhvervelsesmoms vil den indgående del af momsen automatisk blive konteret på konto 9724, under forudsætning af at der er tale om forretningsmæssige aktiviteter.

Hvis institutionen derimod betaler indgående moms, som den ikke kan få refunderet fra SKAT (som regel fordi institutionen anvender de indkøbte varer og ydelser til offentlig service og ikke til forretningsmæssig aktivitet), så kan institutionen i stedet få denne momsudgift refunderet af den særlige momsbevilling på §35.12.01 på finansloven. Denne momsudgift konterer institutionen på konto 61.21 og 61.22, hvorefter Moderniseringsstyrelsen refunderer beløbet til institutionen (momsrefusionen konteres på konto 61.23).

Momsloven indeholder forskellige særregler, hvor der slet ikke gives fradrag til virksomheder for indgående moms, eller hvor der kun er begrænset fradragsret, fx repræsentationsudgifter (selv om udgiften anvendes til forretningsmæssig aktivitet). I disse tilfælde udgiftsføres den indgående moms som en del af institutionens driftsudgifter.

Kontiene 97.81 - 97.94 Lønkreditorer

I forbindelsen med lønkørslerne i de centrale løn- og pensionssystemer (SLS og SP) dannes en række bogføringsposteringerne for hver enkelt statsinstitution (og for de selvejende institutioner, som benytter SLS som lønsystem).

Bogføringsposteringerne vedrører lønudgiften, som primært konteres på standardkonto 18, men desuden består posteringerne af alle de lønkreditorer, som skal have udbetalt penge som resultat af lønkørslen. Disse lønkreditorer omfatter:

  • medarbejderne (som får nettolønnen indsat på deres nem-konto den sidste hverdag i måneden)
  • pensionerede tjenestemænd (som får pensionen indsat på deres nem-konto den sidste hverdag i måneden)
  • pensionskasser m.fl. (som medarbejdernes forskellige pensionsbidrag skal indbetales til)
  • SKAT (betaling af A-skat, 8 pct. arbejdsmarkedsbidrag mv.)
  • ATP
  • AUD
  • øvrige lønindeholdelser

Der er forskellige betalingsfrister for disse forskellige lønkreditorer, og det har stor betydning, hvis udbetalingen forsinkes eller der ikke er dækning på den bankkonto, hvorfra pengene skal udbetales. Derfor ville det være meget uhensigtsmæssigt at decentralisere udbetalingsopgaven vedrørende lønkreditorer. Denne betalingsopgave varetages derfor stadig centralt i Moderniseringsstyrelsen i tilknytning til det centrale lønsystem.

Samtidig er det vigtigt i relation til likviditetsstyringen i staten, at de enkelte statsinstitutioners likviditet bliver belastet med betalingen af alle lønkreditorer. (Det er naturligvis endnu vigtigere, at de selvejende institutioner, som anvender SLS som lønsystem, bliver belastet likviditetsmæssigt).

Denne del af betalingsopgaven varetager Moderniseringsstyrelsen i en Navision-installation med visse specialopsætninger kaldet NAVI-LØN. Den modtager filer fra SLS med betalingstransaktioner overfor lønkreditorerne og gennemfører et træk på den enkelte institutions bankkonto i Statens KoncernBetalingssystem (SKB). (De selvejende institutioner er forpligtede til at have tilstrækkelig likviditet stående på deres bankkonti i SKB inden løntrækket).

Regnskabsmæssigt skal institutionerne både bogføre forøgelsen af lønkreditorerne i forbindelse med lønkørslerne og den senere afvikling af disse kreditorer, når Moderniseringsstyrelsen betaler dem. Regnskabsføringen hos institutionerne kommer på plads via bogføring af de filer med løn-transaktioner, som overføres til institutionerne fra SLS samt via andre filer med transaktioner vedr. de gennemførte transaktioner via NAVI-LØN.

Saldiene på bogføringskontiene 97.81 - 97.94 "Lønkreditorer" viser således på et givet tidspunkt den skyldige post (fx A-skat), som endnu ikke er forfaldet til betaling.