99 Adviseringer

Læs her om kontering af adviseringer

Kontering af adviseringer

Standardkonto 99 "Adviseringer" er karakteriseret ved, at der på kontoen foretages posteringer, som er et supplement til de posteringer, der i øvrigt foretages.

Dette gøres ved at postere det samme beløb både i debet og kredit. Posteringen sker på to konti, som parvis er "parallelle" på 4. ciffer. Hermed er det muligt på 4. ciffer at se, hvilke "aktiver mv." henholdsvis "passiver mv." staten har på de forskellige områder, samtidig med at saldoen for hver af kontogrupperne hele tiden bliver 0 (og hermed også saldoen for hele standardkonto 99), så saldoen ikke påvirker den enkelte institutions / statens samlede status.

Kontogruppe 99.1x anvendes i de tilfælde, hvor institutionen administrerer legater, aktiver eller passiver, der ikke er statslige, og hvor disse er "øremærkede" til specielle formål, fx forskningsmidler fra private, virksomheder eller fonde mv.
Som aktiver betragtes indestående på konti i pengeinstitutter (herunder girokonti i BG-Bank) samt debitorer og værdipapirer mv.

Som passiver (kapital) betragtes fremmedkapital (kreditorer og lån) samt egenkapital. Aktiver og passiver skal svare til hinanden.

På standardkonto 99 "Adviseringer" konteres:

  • 99.11 aktiver styret for legater, debetposteringer
  • 99.12 passiver styret for legater, kreditposteringer
  • 99.16 afgivne garantier, debetposteringer
  • 99.17 disponerede garantier
  • 99.21 afgivne tilsagn, debetposteringer
  • 99.22 disponerede tilsagn, kreditposteringer
  • 99.26 andre aktiver, der forvaltes, og som ikke er statslige
  • 99.27 øvrige særlige aktivposter, debetposteringer
  • 99.28 andre passiver, ikke statslige, kreditposteringer
  • 99.29 øvrige særlige passivposter
  • 99.30 udbetalte a conto tilskud til kommuner, debetposteringer
  • 99.31 udbetalte a conto tilskud til selvejende/private institutioner, debetposteringer
  • 99.32 sikkerhedsstillelse, pengeinstitutter o.l., debetposteringer
  • 99.33 udgiftsførte a conto tilskud til kommuner, kreditposteringer
  • 99.34 udgiftsførte a conto tilskud til selvejende/private institutioner, kreditposteringer
  • 99.35 modtagne garantier, pengeinstitutter o.l., kreditposteringer
  • 99.41 opsparet lønsum
  • 99.42 modkonto til opsparet lønsum
  • 99.78 regnskabstekniske konti, fonde (kun ØS)
  • 99.80 regnskabstekniske konti (kun ØS)