Omsætningsaktiver

Læs her om kontering af omsætningsaktiver

Kontering af omsætningsaktiver

Omsætningsaktiver er en samlebetegnelse for aktiver med en brugstid på under ét år modsat anlægsaktiver, der har en brugstid på over ét år.

Under omsætningsaktiverne hører varebeholdninger, tilgodehavender og likvide beholdninger.

Tilgodehavender omfatter pengeværdien af krav tilvejebragt ved salg, ved opkrævning af skatter og afgifter, ved forudbetaling af deposita og a conto tilskud, ved refusion af tidligere afholdte udgifter samt krav tilvejebragt ved udlæg for en "samhandelspartner".

Likvide beholdninger samt SKB-kassekredit og SKB-uforrentet likviditet kan defineres som midler i form af penge, der kan være fordelt på forskellige konti og/eller kassebeholdninger. Likvide beholdninger dækker behovet for at indfri økonomiske forpligtelser på kort sigt. Likvide beholdninger bruges i det hele taget til at varetage de daglige økonomiske dispositioner. Der skal i forbindelse med likvide beholdninger foretages en sondring mellem henholdsvis bankkonti og kassebeholdninger.

Omsætningsaktiver omfatter følgende standardkonti:

60. Varebeholdninger
61. Tilgodehavender
62. SKB-kassekredit og SKB-uforrentet likviditet
63. Likvide beholdninger