Hovedkonti

Læs nærmere om hovedkonti

Kontoplanens inddeling i hovedkonti anvendes til angivelse af formål, hvortil der søges særskilt bevilling på bevillingslovene. Der oprettes en hovedkonto, når et formål anses for at være af selvstændig bevillingsmæssig interesse, idet dog formålsmæssige hensyn må afvejes mod bl.a. administrativ hensigtsmæssighed og bevillingstype.

En institutions eller et institutionsområdes driftsvirksomhed, herunder indtægtsdækket virksomhed, bør normalt samles på én hovedkonto.

Udgiftsbaserede anlægsbevillinger, herunder etablering og vedligeholdelse af infrastruktur og nationalejendom bør oprettes med særskilt hovedkonto, jf. under udgiftsbaseret regnskabsregistrering.

Den pågældende hovedkonto skal ikke indgå som en del af den virksomhedsbærende hovedkonto og skal derfor have en selvstændig hovedkonto.

Hvor en institution forestår såvel drifts- som anlægsvirksomhed, må der oprettes særskilte hovedkonti for driftsbevilling (eller statsvirksomhed) og anlægsbevilling. Anlægsvirksomheden kan dog også samles under en enkelt hovedkonto, der dækker et antal institutioner, eksempelvis alle institutioner inden for et aktivitetsområde.

Større støtteordninger bør gives særskilte hovedkonti.

I øvrigt bør tilskud, udlån mv. samles efter formål, idet dog lovbundne og ikke-lovbundne udgifter ikke kan opføres under samme hovedkonto.