Ordinære driftsomkostninger

Læs her om kontering af ordinære driftsomkostninger

Kontering af ordinære driftsomkostninger

Driftsudgifter omfatter vareforbrug af lagre, husleje m.m., lønninger og personaleomkostninger, fradrag for anlægsløn, fradrag for øvrige interne medgåede omkostninger samt af- og nedskrivninger. Her registreres således udelukkende udgifter relateret til driften, der har karakter af at være transaktioner, hvor der er tale om direkte og reale modydelser.

På vareforbrug af lagre registreres henholdsvis forbrug af energilagre og varebeholdninger.

På husleje, leje af arealer samt leje og leasing i øvrigt registreres alle transaktioner i forbindelse med udgifter forbundet med leje. Er reparation og vedligeholdelse indeholdt i en leje, posteres hele lejebeløbet på denne standardkonto.

Lønninger og personaleudgifter omfatter lønudgifter til enkeltpersoner som betaling for personlige arbejdsydelser som led i et tjeneste- eller ansættelsesforhold. Herunder registreres lønudgifter ved anvendelse af egne ansatte til udførelse af anlægsarbejder. I de tilfælde hvor der skal ske en aktivering af lønudgifterne på et immaterielt eller materielt aktiv, overføres disse udgifter til anlægsudgifter, og udgifterne fradrages på standardkonto 19.

Med afskrivninger fordeles anlægsinvesteringernes omkostninger ud over aktivernes levetid, idet aktivernes omkostninger i form af afskrivninger successivt overføres til de periodiske resultatopgørelser. Som et led i denne proces reduceres aktivet i balancen ligeledes successivt med de periodiske afskrivninger. Afskrivninger fremstår derved som et udtryk for periodiseringen af aktiver. Nedskrivninger er et udtryk for værdiforringelser, der ligger ud over de periodiseringsmæssige afskrivninger, i aktivets værdi fx på grund af fysisk skade som brand eller teknologisk forældelse.

Fradrag for anlægsløn samt øvrige interne medgåede produktionsomkostninger finder anvendelse i situationer, hvor institutionen selv opfører et anlægsaktiv. Den del af aktivets værdi, der udgøres af lønudgifter, skal aktiveres og indgå i aktivets værdi, hvilket er ensbetydende med fradrag i lønudgiften svarende til de lønkroner, der er medgået til aktivfremstillingen. På samme måde skal den del, der anvendes af øvrige interne medgåede omkostninger, krediteres driften og aktiveres på balancen. Dette betyder, at der må foretages en sondring mellem driftsudgifter og den del, der skal aktiveres.  Vejledende for, om en udgift til vedligeholdelses- og ombygningsarbejder bør henføres til drifts- eller aktiveres, er dels, om arbejdet indebærer væsentlige ændringer i bestående bygninger eller anlæg, dels om formålet eller brugen af bygningen mv. ændres væsentligt. Er dette ikke tilfældet bogføres udgiften som en driftsudgift. Udgifter vedrørende lejede lokaler bør i alle tilfælde afholdes som en driftsudgift. 

Der må desuden foretages en sondring mellem driftsudgifter og overførselsudgifter. I den henseende er det afgørende hvorvidt der forekommer reale modydelser. Hermed skal forstås, at der ved driftsudgifter vil være tale om egentlige modydelser, mens udgifter, der udelukkende kan betegnes som værende overførsler uden modydelser, skal konteres som overførselsudgifter på standardkonto 40-49. Dette betyder, at fx kantinetilskud og ydelser til enkeltpersoner under institutionsophold eller lignende (eksempelvis lommepenge) henregnes til driftsudgifter.

Beløb opgøres ekskl. moms, men inkl. andre indirekte skatter. I enkelte tilfælde opgøres beløbene inkl. moms jf. Finansministeriets Budgetvejledning.

Modtagne refusioner vedr. løn samt indtægter ved salg af brugt materiel regnes som negative driftsudgifter.

Driftsudgifter omfatter følgende standardkonti:

15. Vareforbrug af lagre 
16. Husleje, leje af arealer samt leje og leasing i øvrigt 
17. Internt statsligt køb af varer og tjenester
18. Lønninger og personaleomkostninger
19. Fradrag for anlægsløn samt øvrige interne medgåede produktionsomkostninger
20. Af- og nedskrivninger