Infrastruktur

Læs om reglerne for den regnskabsmæssige håndtering af infrastruktur.

Infrastruktur

Etablering, drift og vedligeholdelse af infrastruktur har en bred samfundsøkonomiske betydning, således vil der ved fastlæggelse af investeringsomfanget indgå bl.a. konjunkturpolitiske, regionale og miljømæssige hensyn, udover økonomiske og rentabilitetsmæssige overvejelser. Hertil kommer, at investeringer i infrastruktur endvidere som hovedregel er langfristede investeringer af et væsentlig beløbsmæssigt omfang.

Budgetmæssige konsekvenser

Infrastruktur opføres på særskilte anlægsbevillinger i Finansloven. For at adskille hvorvidt, bevillingen omfatter udgifter til vedligeholdelse af infrastruktur eller fornyelse og etablering af nye infrastrukturelle aktiver, skal de opføres på hver sin anlægsbevilling.

Regnskabsmæssige konsekvenser

Modellen har følgende konsekvenser for den løbende regnskabsmæssige registrering.

Vedligeholdelse bliver optaget som en driftsudgift i det årlige infrastrukturregnskab på anlægsbevillingen, og påvirker således ikke aktivernes værdi i balancen.

Balancen vil udelukkende blive påvirket i forbindelse med egentlige nyinvesteringer, reinvesteringer (hvortil der gives særlige bevillinger) samt nedlæggelse/afhændelse af anlæg.

Der foretages ikke afskrivninger eller anden form for løbende periodisering af en eventuel værdiforringelse af aktiverne over driften. Hvis der foretages værdireguleringer skal disse foretages direkte på egenkapitalen. En sådan værdiregulering vil i statsregnskabet blive optaget direkte i balancen.

På finansloven og i statsregnskabet vil infrastruktur fremover blive behandlet efter de nuværende bevillingsmæssige regler.

Dermed vil anlægsbevillinger til nyetablering og vedligeholdelse blive tildelt i henhold til dette.

I statsregnskabet vil anlæg (investering i infrastruktur) have udgiftseffekt i udførselsåret, dog direkte fra beholdningskonti. Omkostninger til vedligeholdelse udgiftsføres direkte over driften.

Indregning af infrastruktur

Infrastruktur indgår ikke i det omkostningsbaserede regnskab, idet infrastruktur grundet de ofte store ressourcer som bevillingsmæssigt tildeles disse områder samt, at de ikke kan sidestilles med almindelige aktiver, ofte kræver en særlig styringsmodel og derfor særlige indregningsprincipper i regnskabet. De regnskabsprincipper som infrastruktur indregnes med, skal godkendes af Moderniseringsstyrelsen.

Værdiansættelse af infrastruktur

På grund af særegne karakteristika kan investering i infrastrukturelle aktiver vanskeligt sidestilles med andre typer af materielle aktiver. Tilsvarende vil det som hovedregel være vanskelig at finde et objektivt vurderingsgrundlag for vedligeholdelsesbehovet da udefrakommende samfunds- og naturrelaterede faktorer kan få en væsentlig indflydelse på, i hvor stort omfang en vedligeholdelsesindsats er påkrævet.

For at få et bedre grundlag for en vurdering af det løbende bevillingsniveau forudsættes det dog, at statslige virksomheder, der foretager investeringer i og vedligeholdelse af infrastrukturelle aktiver foretager en værdiansættelse af disse aktiver, og opfører dem i et særligt regnskab – adskilt fra virksomhedens driftsregnskab og, at de opføres på særlige anlægsbevillinger i Finansloven. Værdiansættelsen forudsættes at ske til kostpris.

For at kunne vurdere om den løbende vedligeholdelse bidrager til at opretholde aktivernes værdi, gennemføres med jævne mellemrum, som supplement til de regnskabsmæssige registreringer, en vurdering af aktivernes værdi baseret på tekniske analyser i forhold til en forudsat standard. Forskellen på den regnskabsmæssige værdi og den teknisk beregnede værdi, kan betegnes vedligeholdelsesefterslæb og oplyses i en note til aktivernes værdi i balancen. Det valgte princip for værdiansættelse skal godkendes af Moderniseringsstyrelsen.

Kontering

Læs mere om kontering af infrastruktur i statens kontoplan