Produktionslagre

Læs om reglerne for indregning og værdiansættelse af produktionslagre.

Produktionslagre

Produktionslagre omfatter:

  • Råvarelagre – lagre der består af helt uforarbejdede varer, der bruges i et produktionsforløb eller indgår i en forarbejdningsproces
  • Varer under fremstilling – varer der indgår i en forarbejdningsproces
  • Færdigvarelagre og handelsvarer – endeligt færdigbearbejdede lagervarer.

Indregning af produktionslagre

Produktionslagre indregnes på balancen når de generelle indregningskriterier for aktiver er opfyldt.

Produktionslagre indregnes som et omsætningsaktiv på det tidspunkt, hvor fordele og risici ved besiddelse af lagervarerne overgår til institutionen.

Et færdigoptalt produktionslager gør det muligt at beregne vareforbruget for de solgte varer i en given periode efter formlen:

Råvarelagre, primo
+ Råvarer køb i perioden
- Råvarelager, ultimo
Råvareforbrug i perioden 
+ Varer under fremstilling, primo
+ Direkte løn
+ Eventuelt medgåede fællesudgifter
- Varer under fremstilling, ultimo 
Færdig producerede varer i perioden
+ Færdigvarer, primo
- Færdigvarer, ultimo 
Vareforbrug for perioden

 

Produktionslagre indregnes i balancen når de anskaffes og forarbejdes og fragår lageret i takt med at de sælges og de tilknyttede indtægter indregnes i resultatopgørelsen.

Værdiansættelse af produktionslagre

Som udgangspunkt værdiansættes varebeholdninger til kostpris efter FIFO-metoden. Dyrebesætninger værdiansættes dog i henhold til de til enhver tid gældende normalhandelsværdier fastsat af SKAT.

I kostprisen for varer under fremstilling samt færdigvarer indgår udover kostpris for råvarer og hjælpematerialer de forarbejdningsomkostninger og lønomkostninger, der i fremstillingsperioden er medgået ved produktionen og som direkte eller indirekte kan henføres til produktionen.

Til kostprisen tillægges fællesudgifter hvis de indirekte kan henføres til produktionen og opgøres på et veldokumenteret og konsistent grundlag, jf. de generelle værdiansættelsesprincipper for aktiver.

Indirekte fællesudgifter indregnet på produktionslagre attesteres og godkendes af produktionsledelsen.

Spild, svind og andre udgifter, som ikke bidrager til produktionsvarens værdi, indregnes ikke som en del af varens kostpris.

Lagerværdien opgøres med udgangspunkt i FIFO-metoden, jf. nedenfor.

Kostprisen for varebeholdninger opgøres med fradrag af varerabatter, bonus og lign. Til kostprisen lægges omkostninger til told, afgifter og transport m.v.

Distributionsomkostninger må ikke indgå i kostprisen.

Udgifter som indgår i produktionen af produktionslagre omfatter udover direkte omkostninger som løn og materialer og indirekte fællesudgifter som vedligeholdelse og afskrivninger på maskiner, fabriksbygninger og udstyr, lageromkostninger og intern transport, som kan henføres til produktionen.

Metode for værdiansættelse af lagerværdi

I praksis anvendes FIFO-metoden til opgørelse af lagerværdien. FIFO står for ”first in – first out”, hvilket indebærer, at lagre værdiansættes med udgangspunkt i prisen på de sidst ankomne varer

FIFO-princippet er valgt som det bærende værdiansættelsesprincip, da det bedst afspejler institutionens aktuelle lønsomhedssituation, idet prisændringer i vareforbruget hurtigt bliver synligt. Lageret skal som udgangspunkt værdiansættes på samme måde år efter år.

Lageret tælles op mindst én gang om året. Værdiansættelsen opdeles i 3 dele:

  • Råvarelageret værdiansættes til kostpris
  • Færdigvarelageret værdiansættes til kostpriser inklusiv andel af medgåede fællesudgifter
  • Varer i arbejde værdiansættes ud fra færdiggørelsesgrader for andel af medgået løn og fællesudgifter.

Brug af andre værdiansættelsesmetoder forudsætter Moderniseringsstyrelsens godkendelse.

Levetider, forbedringer og op- og nedskrivninger mv.

Læs mere om levetider, forbedringer og op- og nedskrivninger under de generelle bogføringsbestemmelser

Konteringsoplysninger

Læs mere om kontering af produktionslagre i statens kontoplan