FF4 Langfristet gæld

Læs om reglerne for anvendelse af den langfristede gæld.

De anlægsaktiver, som likviditetsområdet afskriver på, finansieres af den langfristede FF4-finansieringskonto. Denne langfristede gældskonto (FF4-finansieringskontoen) udviser den til enhver tid værende langfristede gæld, likviditetsområdet har til staten. Denne SKB- langfristede gældskonto (FF4) kan kun være i kredit, dvs. virksomheden kan kun have udeståender på den langfristede FF4 gældskonto.

Den langfristede FF4-gæld skal altid være lig med eller mindre end summen af aktiverne. Dette forhold skal likviditetsområdet som minimum opgøre ved udgangen af hvert kvartal.

Ved afstemningen af den langfristede gæld skal man være opmærksom på, at donerede anlægsaktiver ikke skal indgå i afstemningen.

Oplysninger om rentesatser kan findes under beskrivelsen af SKB/OBS vedr. vilkår, renter og priser.

En beskrivelse af konterings- og arbejdsgange i forbindelse med likviditetsordningen findes i bilaget til vejledningen om selvstændig likviditet.